El Acebuchal er en lille landsby gemt i bjergene en times kørsel fra Costa del Sol. Efter anden verdenskrig blev indbyggerne fordrevet af Francos Guardia Civil, og i 50 år lå El Acebuchal som en forladt spøgelsesby. Men så besluttede efterkommere af indbyggerne at genskabe landsbyen, som i dag er et lille hvidkalket åndehul, der opsøges af turister, der sætter pris på fred og et godt måltid. El Acebuchal er den genopstandne landsby i Andalucien.

Vi har slået os ned på terassen ved den lille restaurant en lørdag i november. Luften står stille, og selvom det er sidst på efteråret, banker solen ned og forstærker skrænternes dufte af fyrrenåle, timian, lavendel og rosmarin. Inde fra køkkenet dufter det af kaffe, korinaderog spidskommen.

Restauranten i El Acebuchal er et populært turistmål, og køkkenet er inspireret af den lokale mad med arabiske rødder, som er tilberedt her i århundreder. Foto: Karin Møller-Olsen.

Fredeligt og slidsomt bjergliv i El Acebuchal

Oprindeligt var El Acebuchalet et vigtigt stop på muldyrruten mellem Nerja ved kysten og til Granada inde i landet. Fra kysten fragtede de fisk, frugt og grønt ind i landet, hvorfra de returnerede med korn og mel.

Indbyggerne i El Acebuchal var hyrder og kalkbrændere og levede af de afgrøder, som de dyrkede på skrænterne omkring byen. Blandt meget andet oliven, der afspejler sig i byens navn, der kommer af acebuche, som er navnet på et lille oliventræ.

I midten af 1900-tallet var der knapt 200 indbyggere, der utvivlsomt havde et slidsomt men fredeligt liv med mad på bordet hver dag. Det ændrede sig efter udbruddet af den Spanske Borgerkrig i 1936.

Et enkelt af de ødelagte huse står stadigvæk urestaureret som minde om, hvordan alle landsbyens huse så ud inden istandsættelsen, som begyndte i 1998. Foto: Karin Møller-Olsen.

Fanget i krydsild efter den spanske borgerkrig

El Acebuchal ligger bare syv kilometer fra byen Frigiliana, der efter borgerkrigens udbrud blev erklæret republikansk område, altså et område der kæmpede for den demokratiske republik og imod Franco. I 1937 blev Frigiliana angrebet af Francos tropper, og personer og familier, der mistænktes for at deltage i kampen mod Franco, blev enten henrettet eller fængslet. Resultatet var, at flere af områdets overlevende republikanere flygtede op i bjergene, hvor de tilsluttede sig  guerillagrupper, kendt som Los Maquis.

I 1939 sluttede borgerkrigen med Francos magtovertagelse i hele Spanien. Men det var ikke alle steder, republikanerne opgav modstandskampen. Fra deres skjul i bjergene fortsatte los Maquis kampen med kortslutninger af elnettet, kidnapninger og afsporinger af tog.  I årene under og lige efter anden verdenskrig var indbyggerne i El Acebuchal stærkt påvirket af situationen, hvor de på skift blev opsøgt at guerillaerne, der havde brug for fødevarer, og af Francos Guardia Civil, der mistænkte indbyggerne for at hjælpe og skjule guerilla-soldater.

Francos soldater var konstant på jagt efter guerillaerne, og i 1948 beordrede Franco, at indbyggerne i El Acebuchal skulle forlade deres hjem. Derfor smadrede Guardia Civil husenes tage for at gøre dem ubeboelige. De fleste flygtede med det samme, mens enkelte holdt stand indtil 1949. Nogle tog til Barcelona og Baskerlandet, men de fleste søgte tilflugt hos venner og familie i de nærliggende byer Frigiliana og Campeta. Herefter var El Acebuchal formodentlig base for civilgardisterne i deres jagt på guerillaerne, der fortsatte deres kamp til den sidste blev skudt i 1952.

Med forlæg i gamle fotografier lykkedes det Antonio García og de øvrige efterkommere efter landsbyens indbyggere at genskabe El Acebuchal tæt på den virkelighed, der var før den blev forladt i 1948. Foto: Karin Møller-Olsen.

Landsbyens sidste barn vender tilbage

Antonio García var det sidste barn, der blev født i El Acebuchal. Det var i 1949 kort før familien som de sidste forlod landsbyen og slog sig ned i Frigiliana. Som voksen giftede Antonio García sig med Virtudes Sánchez, hvis familie også stammer fra El Acebuchal. De fik datteren Virtudes og sønnerne Antonio og Sebastian García Sánchez, der i dag driver landsbyens restaurant.

”Det var min mors barndomsdrøm, at ruinerne af El Acebuchal skulle genopbygges”, fortæller Sebastian, da han under en pause i madlavningen kommer og gør os selskab på terrassen.

Inde i restauranten hænger portrætter af de to ildsjæle, der startede genopbygningen af El Acebuchal: Antonio García (i midten) og hans kone Virtudes Sánches (th.) Foto: Karin Møller-Olsen.

Spøgelsesbyen og Den forsvundne landsby

”Det forekom helt urealistisk at genopbygge byen, for alt lå i ruiner, og der var hverken vand eller el”, fortæller Sebastian, hvis forældre flere gange tog ham og hans søskende med i bjergene til det, det blev kaldt La Aldea Fantasma, spøgelsesbyen, eller El Pueblo Desaparecido, den forsvundne landsby.

”Mine forældre havde ikke mange penge, men de drev en restaurant i Frigiliana, hvorfra de lagde penge til side. På den måde fik de råd til i 1998 at købe det første ruinhus i El Acebuchal”, forklarer han.

Antonio, der er en ene af de to sønner, der driver restauranten i Acebuchal, kigger gennem køkkenlugen ind i restauranten. Foto: Karin Møller-Olsen.

Den genopstandne landsby i Andalusien

Gennem syv år knoklede de med genetablering af landsbyen med håndkraft og en benzindreven generator. Med forlæg i gamle fotografier lykkedes det således at genskabe El Acebuchal tæt på den oprindelige landsby med hvidkalkede mure, grøn- og blåmalede døre og smalle renskurede, stenbelagte gader. I 2005 var den genopstandne landsby færdig. I alt 33 restaurerede huse. Kun en enkelt af ruinerne står uberørt. Lige ved indgangen til byen, som erindring om, hvordan alle bygningerne så ud før arbejdet gik i gang i 1998.

I vindueskarmen ved Casa Feliza ligger en kat henslængt som en anden diva. I dag ånder alting fred i El Acebuchal. Foto: Karin Møller-Olsen.

Uden butikker og mobilforbindelse

El Acebuchal har hønsegård og urtehaver. Men ikke en eneste butik. Indkøb foretages i Frigiliana, som er nærmest by, og ligger syv km væk ad små slyngede veje. Mobilforbindelse findes heller ikke, så det er vigtigt at medbringe kontanter, hvis man vil spise i restauranten. Og det er der mange, der gerne vil.

Lej et genopbygget hus

Næsten alle huse ejes af lokale, der selv bor i Frigiliana eller Competa og lejer husene ud. Mest til udlændinge, der ofte lejer i længere perioder. Og nyder stilheden i Andaluciens små bjerge.

Sådan kommer man til El Acebuchal

El Acebuchal ligger i nationalparken Sierras Tejeda, Almijara y Alhama, 13 km fra Nerja, der er en gammel fiskerby, i dag en velbesøgt turistby.

Man kan flyve til Malaga, og herfra tager det en lille time med bil til Nerja. Der er også busforbindelse til Nerja og videre til Frigiliana. De sidste syv km fra Frigiliana til El Acebuchal kan enten tilbagelægges i bil eller til fods.

http://www.elacebuchal.net/

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 19 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen