Andalusiske byer med dramatisk særpræg

Naturen på den iberiske halvø med bjerge, kløfter og klippehuler har skabt en stribe småbyer med hver deres særpræg. I efteråret 2019 besøgte jeg tre af disse andalusiske byer med dramatisk særpræg: Ronda, Setenil de las Bodegas og Frigiliana. Byer, der udover naturens spektakulære rammer, også er formet af historiske dramaer. Blandt andet den katolske (gen)erobring af den ibirske halvø, der blev fuldført i 1492 og Den Spanske Borgerkrig 1936-1939.

Rondas dramatiske kløfter og broer

Ronda er kendt for den stejle slugt, El Tajo, der kløver byen over i to: Den gamle mauriske del, la Ciudad, og den nye, El Mercadillo. Men nok allermest kendt er den for den imponerende bro fra 1700-tallet, Puente Nuevo (den nye bro), der forbinder de to bydele. Broen, der er 90 meter høj var scene for dramaer under Den Spanske Borgerkrig, hvor nationalistiske tilhængere blev sendt i døden herfra.

Puente Nuevo, den nye bro, forbinder Rondas to dele på hver sin side af slugten. Bygningen tv. er et firestjernet hotel, Parador de Ronda, med enestående udsigt. Til højre i billedet nedenfor den lodrette klippevæg anes en sti, som man kan følge til bunden af broen. Foto: Karin Møller-Olsen.

Tag en overnatning og få byen for dig selv

I dag er Ronda så overrendt af turister, at man kan blive helt betænkelig ved at komme dertil. Men turister tager sjældent helt fejl, Ronda er virkelig seværdig. De fleste kommer blot på gennemrejse i store turistbusser. Når solen går ned, er de fleste væk igen. For et par år siden overnattede jeg på det store hotel, Parador de Ronda, de ligger lige over slugten på El Mercadillo-siden. Næste morgen havde jeg udsigten og spadsereturen langs slugten næsten for mig selv.

Man kan sagtens bruge en hel dag i Ronda. Her findes blandt andet et palads, Palacio de Mondragón, fra 1314, der er indrettet som museum. Desuden Spaniens ældste tyrefægterarena, som man godt kan se uden at være fan af tyrefægtning.

Læs mere om Ronda

Rondas dramatiske slugt fortsætter på den anden side af Puente Nuevo, og man kan gå langs kløften og krydse den via to andre, ældre broer. Foto: Karin Møller-Olsen.

Setenil de las Bodegas – byen under klippen

Omkring 100 af husene i den lille hvide by, Setenil de las Bodegas, er bygget ind i naturlige klippehuler. Flere af husene har et stort naturligt klippeudhæng, der danner halvtag over indgangen. Og to af byens gader er overdækket af klipper. Den ene, Calle Cuevas del Sol, ligger i solsiden. Den anden, Calle Cuevas del Sombre, i skyggesiden.

Calle Cuevas del Sombre er den ene af to gader, der er overdækket af klippe. Navnet betyder gaden med hulerne i skyggen. Oprindeligt blev der opbevaret oliven og vin i hulerne, og de fattigste bønder boede her. I dag er de fleste huler i Cuevas del Sombre indrettet til cafeer og fødevarebutikker. Foto: Karin Møller-Olsen.

Huler til forråd forvandlet til cafeer og attraktive huse

Den sidste del af bynavnet “Bodegas” betyder forråds-rum, og oprindeligt blev de naturlige klippehuler anvendt til opbevaring af vin og oliven. Dengang som nu er byen omgivet af udstrakte vinmarker og olivenlunde.

Hulerne fungerede også som beboelse for de fattige bønder, mens de mere velbeslåede boede udenfor klipperne. I dag er det næsten omvendt, hvor klippehulerne er indrettet som butikker, cafeer og attraktive boliger. Nogle lejes ud som Airbnb.

I Calle Cabrerizas ligger de yderste af klippehusene under olivenmarkerne. Foto: Karin Møller-Olsen.

Syv gange modstand mod den katolske erobring

Den første del af bynavnet “Setenil” menes at være afledt af det latinske ”septim nihil”, der betyder syv gange nej. Det henviser til, at de kristne tropper syv gange forgæves forsøgte at erobre byen fra maurerne. Setenil de las Bodegas er oprindeligt en romersk bosættelse, men som resten af den iberiske halvø blev byen i 700-tallet besat af maurerne, der boede her frem til den katolske erobring – reconquistaen – som blev fuldført med overtagelsen af Granada i 1492. Setenil de las Bodegas blev erobret syv år tidligere, nemlig i 1485, hvilket angiveligt har været i ottende forsøg.

Jeg får lov at besøge den lille klippehule, hvor Antonio (siddende på sengen) har boet det meste af sit liv. Boligen er i tre etager på hver godt 8 kvadratmeter med oprindelig kippevæg til alle sider. De største af klippehusene er op til 15 meter dybe. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs mere om Setenil de Las bodegas i min artikel i Politiken

Frigilianas hvide stejle idyl

Frigiliana har lidt over 2.000 indbyggere, stejle gader og trapper med sten i sirlige mønstre og hvidkalkede huse med blomstrende ranker af bourgainvilla. Frigiliana er fredet som nationalt monument, men åbent for turister, der valfarter hertil i tusindvis. Den ligger blot syv km fra den gamle fiskerby, nu turistmål, Nerja, og fra toppen af byen er der udsigt over havet.

Frigiliana er en af Andaluciens flere tusind år gamle byer, der kraver opad bjergskråningen syv km fra solkysten. Foto: Karin Møller-Olsen.
Gaderne i Frigilianas gamle bydel er indbegrebet af hvidkalket andalusisk idyl. Foto: Karin Møller-Olsen.

Frigiliana og oprøret mod den kristne undertrykkelse

Når man går rundt i gaderne, synes den eneste udfordring at være at forcere de mange stejle trapper og gyder. Og – måske- hvilken udsigtscafe, man skal vælge. Men sådan har det ikke altid været. Indbyggerne i Frigiliana har, ligesom Senetil de Las Bodegas, ført en indædt kamp mod den kristne (gen)erobring af den ibirske halvø. Især var Frigiliana i centrum af den opstand mod det katolske herredømme, der fandt sted i området i 1568/69. Opstanden mislykkedes, og omkring 7.000 maurere menes dræbt.

12 steder i Frigilianas gader findes store kakler, der fortæller om oprøret i 1568/69 mod katolikkernes undertrykkelse af maurerne. Foto: Karin Møller-Olsen.

Historien på 12 store kakler i byens gader

Rundt om i gaderne hænger fortællingen om de dramatiske år 1568 og 1569 i Frigilians historier. Ialt 12 store kakler med tegninger og tekst. De første fortæller om tiden i 1400-tallet, før den kristne erobring, da indbyggerne gik fredeligt og dyrkede deres marker. De øvrige viser de dramatiske kampe og og den sørgerlige forfatningen byen og landet havnede i, da oprøret var slået ned.

Læs historien og se, hvor kaklerne findes.

To af de kakler, der beskriver den mauriske opstand i 1568/69. Foto: Karin Møller-Olsen.

Læs også:

Den genopstandne landsby i Andalucien

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 25 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen