Skisportsstedet Wagrain i Østrig cirka 60 km fra Salzburg har de sidste 30-40 vokset sig til at blive danskernes mest populære skidestination i Østrig. Nedenfor får du lidt inspiration til den kommende skisæson, hvor den første sne allerede er faldet i Wagain
I uge syv og otte er det lille vintersportssted Wagrain i Østrig, beliggende cirka 70 km syd for Salzburg, danskerne foretrukne destination. I de to danske vinterferie uger har danskerne det lige som trækfuglene, der kommer tilbage til samme sted år efter år. Den lille bjerglandsby i de smukke alper har lige siden skisporten fik sit gennembrud i byen i 1970’erne været danske familiers foretrukne mål, når den hvide verden og alpernes stejle bjergsider skulle udforskes. Det er specielt børnefamilier som kommer her i de to uger, mens ellers strækker sæsonen sig fra december til påske. Trods den globale opvarmning er der altid sne på pisterne i Wagrain/ Kleinarl.
Selvom det er varmt i dagtimerne, som det har været hele februar måned i år så har der samtidig været nattefrost det mester af tiden. Det har betydet, at snekanonerne har kunne producere masser af sne overalt på pister og løjper i de kolde nattetimer. Kanonerne antal er de senere år vokset kolossalt og der er relativt kort mellem dem, hvilket har betydet af alle pister har mindst én meter sne som underlagt for de brede pister.
Vel ankommet til Wagrain gælder den første tur på slalombakkerne som regel den store brede piste kaldet Gl. Kongevej. Den starter, hvor man kommer op med Grafenberg-kabinebanen nede fra byen. De første par kilometer er den meget bred og uden de store skrappe hældninger (sværhedsgrad blå), og derfor kan skiløberne rigtig øve sig i svingene og al den teknik, man føler man behersker. Løber man helt ned i bunden er der cirka 6 kilometer ned til kabinebanens start, men de sidste fire kilometer er ret svære (sværhedsgrad rød), idet der ofte er iset og nogle steder er pisten ikke ret bred. Er man ikke øvet, skal man afholde sig fra at tage turen helt ned.
Rejebureauet Bangs Rejser
At Wagrain er blevet en populært dansker destination, og i øvrigt stadig er det, skyldes ikke mindst den meget charmerende, dygtig og ambitiøs rejseleder fra det nu for længst “afdøde” rejsebureau Bangs Rejser på Gammel Kongevej på Frederiksberg. Navnet Gl. Kongevej har pisten fået netop efter Bangs Rejser, hvor den daværende 24 årige Lis Hansen efter en bankuddannelse startede som rejseleder og var med til at få gang i de danske skirejser til byen for godt snart 50 år siden.
Hun fik nemlig til opgave at tage sig af godt 50 forventningsfulde danskere, der i skisportens ungdom hver uge med fly ankom til destinationen fra København.
”Skituristerne ankom om lørdagen. Men da var alt lukket. Vi kunne ikke leje ski før om mandagen, og i det hele taget var byen “død” i weekenden. Derfor var det meget problematisk, når gæsterne ikke kunne komme på ski før om mandagen, men i løbet af et par år blev spørgsmålet løst” fortæller Lis Huber. Utilfredsheden med ikke at kunne leje ski før om mandagen førte til, at min mand og jeg åbnede en skibutik i vores hus, således at vi kunne udlevere ski, når gæsterne ankom om lørdagen eller natten til søndag. Denne butik blev hurtigt meget populær blandt danskerne og andre som benyttede sig af at leje ski, fortæller Lis Huber videre.
Efter en sæson på skisportsstedet rejste Lis hjem igen til København, men hun kunne ikke glemme den flotte, høje østriger Rudi Huber. Han arbejdede selv i turistindustrien som grossist i Wagrain. Han var blandt andet uddannet på den nu verdenskendte skifabrik “Atomic”- deraf navnet “Atomic-world”, som er et af Wagrains kælenavne. Rudi Huber havde også et godt øje til den lyse nordiske pige, og et års tid efter Lis´ hjemrejse tog Rudi til København. Han friede til Lis, fik ja og sammen rejste de tilbage til byen.
Selv fortsatte hun arbejdet som guide for Bangs Rejser for den stadig stigende strøm af danskere, et arbejde hun fortsatte med frem til 1987.
Børnefamilierne elsker Wagrain
”Da den store strøm af danskerne begyndte at valfarter til Wagrain i 1970-erne var det hovedsageligt mellem generationen i 40-50 års alderen, som tog til byen. Men i dag 50 år senere ses alle tre generationer i byen og ikke mindst for børnefamilier er stedet populært.
“ I 1970erne var gæsterne ikke alene irriteret over at det var svært at leje ski men også at de ikke kunne komme på en god skiskole. Rudy og jeg så derfor hurtig mulighederne for at starte skiudlejning og sener en skiskole. Vores mål var at gøre det bedre så skigæsterne kunne tage hjem glade og tilfredse efter en uge i byen, ” fortæller Lis Huber.
Der er sket meget i siden jeg først gang i 1998 besøgte skisportsstedet. Selvom der kun er kommet enkelte hoteller og lejlighedskomplekser til siden dengang, så er de eksisterende hoteller og restauranter blevet renoveret eller udvidet.
Lige siden 1973 har ægteparret udbygget deres forretning. Allerede i 1976 startede de familiefirmaet Sport Huber. Skiskolen tog Rudis søn Rudi Junior sig af og gør det stadig i 2023. Rudi Junior er i øvrigt en kapacitet ud i skisportens svære øvelser, idet han i en lang årrække var på de østrigske landshold, og han har vundet flere World-cup konkurrencer i styrtløb og slalom. Ud over ski udlejning med en kapacitet på 1300 par ski, samt snowboard har familien flere butikker med skiudstyr, og ski tøj. Ved Grafenberg-banen ligger der med cirka 100 meter imellem to udlejningsbutikker.
”Vores tre børn har alle været involveret i opbygningen af vores familiefirma, men efterhånden som alle børnene selv har stiftet familie, er det nærmest kun i højsæsonen og i weekender, at pigerne har hjulpet til. Og ved firmaets 40 års jubilæum i 2016 syntes vi at tiden var inde til et generationsskifte. Det betød, at vort barnebarn Rudi Huber (4 generation) i en alder af 26 overtog ledelsen af familiefirmaet, der i dag har omkring 20 ansatte i butikkerne,” siger Lis Huber og fortsætter: ” Nu har jeg og min mand trukket os tilbage, men giver naturligvis gode råd til vores barnebarn, men han gør et godt. Vi er heller ikke unge længere, jeg selv er 71 og Rudi er 85 år,” siger Lis.
Skiskolen
Skiskolen i Wagrain underviser både voksne og børn. Man kan få enetimer eller holdundervisning fra 3-5 dage. Skiskolen for børn er et kapitel for sig. Den er faktisk en børnehave, hvor forældrene trygt kan anbringe deres børn hele ugen. Her bliver børnene undervist hele dagen af dygtige, unge skilærere, i alt 60, hvoraf cirka halvdelen er danske. Man kan n faktisk sige, at skiskolen er indrettet som en rigtig børnehave med børnemøblement, børnetoiletter med videre og blandt andet findes her børnemøbler fra IKEA.
”Op igennem årene har vi haft den opfattelse, at hvis børnene skal have en rigtig god oplevelse og befinde sig godt og trygt, skal omgivelserne også være i orden. Det betyder også, at vi bruger pædagogik i vores undervisning og inden børnene kommer op til pisterne, gennemgår de nogle praktiske øvelser uden for børnehaven i en slags karussel, hvor de lærer at køre rundt”, siger Rudy Huber junior og leder af skiskolen.
Som afslutning på skiskolen deltager børnene i en slalomkonkurrence, hvor der efterfølgende uddeles guld, sølv og bronzemedaljer på toppen af Grafenbergbjerget.
Pionerer i byen
Huber- familien hører til pionerne i byen inden for skisporten. Flid, dygtighed og hårdt arbejde har givet succes også økonomisk for familien. Det har naturligvis også givet anledning til misundelse i det lille bysamfund på knap 4000 indbyggere. Det lægger Lis ikke skjul på og siger, at specielt lige efter, at hun var blevet gift med Rudi i 1974, hvilede mange øjne på hende i det lille religiøse samfund. Hun skulle passe på ikke at træde nogen over tæerne.
-Heldigvis er der sket en liberalisering i beboernes holdning til nye ting gennem årene, fortsætter Lis, der i dag er fuldt accepteret, som en af deres egne. Og takket være Lis´ indsats er danskerne meget velansete i den lille by i dag. At Lis er dansk har også sat sine spor blandt de mange danskere, der år efter år tager tilbage til Wagrain. De ved, at Lis altid er parat med en hjælpende hånd både praktisk og teoretisk. De ved også, at de i skiudlejningsbutikken, tøjbutikkerne og på skiskolen får en god betjening af dansktalende personale og at nogle af skilærerne er danskere. Det giver alt sammen større tryghed for de danske skiturister.
Salzburger Sportwelt
Det store skiområde Salzburger Sportwelt er en sammenslutning af syv skidestinationer: Flachau, Wagrain-Klinarl, St. Johan in Pongau, Radstadt, Altenmark-Zauchensee, Eben og Filtzmoos. Disse syv destinationer indgår ligeledes i Østrigs største sammenslutning af skisportssteder Ski Amade med ialt 25 destinationer, 270 moderne ski anlæg og 760 km pister. Du kan blandt andet købe liftkort der gælder i hele dette kæmpeområde. Svævebanerne fra Wagrain går fra cirka 850 meters højde og op til 1800 til 2000 meter og nogle steder er de højeste toppe man kan løbe ned ad omkring 2700 meter.
Destinationen Wagrian-Kleinarl har alene 210 km pister til slalom og 250 km langrendsløjper. Prisen for et lift kort for en uge er cirka 2200 kr. for voksne og lidt mindre for børn.
De senere år er svævebanerne i byen blevet renoveret og nye er kommet til. Grafenbergbanen i Wagrain er blevet moderniseret og har en parallel svævebane, og den anden svævebane fra byen Flying Mozart er ligeledes inden for de senere år blevet renoveret med blandt helt nye kabiner, ligesom der er anlagt nye ”stationsbygninger” både i byen og oppe i bjergene. Renovering har kostet over 300 millioner kroner. Det betyder at køerne ved denne svævebane er blevet væsentlig reduceret i forhold til tidligere. Kapaciteten er 4000 personer i timen og det tager kun godt 10 minutter at tage turen til toppen på den knap tre kilometer lange tur.
I 2013 blev der bygget en kæmpe svævebane med kabiner, der har plads til 130 personer. Denne svævebane forbinder bjerget Griessenkarech og Grafenberg og længden er 2.4 km. Og i 2021 kom endnu en svævebane Panorama Link. Den løber fra Wagrain og Flachau til området ved Kleinarl. Den 3.2 lange svævebane tager cirka 8 minutter og der er plads til 12 personer i kabinerne. Det betyder at skiløberne nu ikke behøver at tage skibus til Kleinarl, men kan tage kabinebanen til Kleinarl og videre ind i alperne mod Flachauwinkel og Zauchensee.
Med de nye svævebaner er der i Wagrain/Kleinarl blevet investeret omkring en halv milliard kroner de sidste 10 år i forbedringer af lifter. Som led i investeringerne er der i flere af stolelifterne kommet varme i sæderne. Wagrain området er også gået i gang med implementering af bæredygtighedsprogrammer overalt, hvor man tænker klima ind i de teknologiske løsninger i forbindelse med anlæggene. Blandt andet brugers mere og mere grøn strøm og genbrug, hvor det kan lade sig gøre Restauranter og hoteller er også i gang med bæredygtigheds programmer med mere økologi med lokalt produceret fødevarer ligesom madspil reduktioner er i fokus.
Som led i bæredygtigheds løsninger har Wagrain/ Kleinarl fået certifikation som Grøn Destination. Den fonemme titel er tildelt af Global Sustainable Tourism Council.
Danmark på 3. pladsen
Presseansvarlig for Wagrain/Kleinarl Turistkontor Wolfgang Wild fortæller, at antallet af skigæster er ved at være tilbage efter COVID 19. Danskerne er næstefter Østrig og Tyskland nr. 3 på listen over fleste udlændige som besøger Wagrain. I 2022/23 var der således 22.693 danskere skigæster i byen i månederne december, januar februar og marts.
Restauranter
I byen Wagrain findes mange spændende restauranter og cafeer. Og det samme er tilfældet i bjergene – overalt findes hyggelige spisesteder, hvor de glade skigæster kan spise frokost under turen på pisterne i bjergene. Lokale økologiske retter er i fokus på mange spisestederm hvor de velsmagene retter kommer fra de bjergbønderne, som producerer de skønne råvarer til restauranternes køkkener.
Ved siden af svævebanerne i selv byen er der liv og glade dage, når der står afterski på programmet hver dag efter en dag på pisterne. Efter afterski hyggen går turen hjem til hotellet og derefter mødes man til dinner på en af de mange gode restauranter i byen. Jeg kan nævne i vilkårlig rækkefælge Wagrainerhof, Almonte, og en meget hyggelig og anderledes restauant ved navn Prechtstadl. Ønsker man lidt mere traditionelt østrigsk bondemad inklusiv vildt, så ligger Wagrainer Bauernstürbel lidt uden for byens centrum.
På de fleste restauranter kan man få en dejlig varm tallerken med gullashsuppe. Desuden traditionelle østrigske retter med knödel. En særlig ret, som jeg kan anbefale er en specialitet ved navn “Kaisersmarren”. Den fås flere steder og det er en slags æggekage, der dækkes af flormelis og tyttebær som derefter flamberes Navnet “Kaisersmarren” skulle ifølge sagnet være opstået, da Kaiser Vilhelm selv ville lave pandekager, som siden er udnævnt som hans yndlingsspise. Retten smager pragtfuldt og tager man dertil en jägertee eller et glas glühewein, har man det pragtfuldt.
Rejsen til Wagrain
Blandt de største danske ski-rejsebureauer er Højmark Rejser, Danski og Thinggaard Rejser. De tilbyder alle pakkerejser til Østrig.
Der er blandt muligt at flyve fra København, Billund og Ålborg til Salzburg, München og Innsbruck. Blandt luftfartsselskaberne der har ruter fra Danmark er Austrian Airline, Lufthansa, Swiss Air og Norvegian.
Man kan også tage Snälltoget, der kører fra Stockholm og stopper i Høj Tåstrup, Odense, Kolding og Hamburg og har endestation i Zell Am See.
Beslutter du dig for selv at køre til Wagain tager det mellem 13 og 15 timer afhængig af hvor du starter i Danmark.
Fotos: Sport Huber, turistkontoret Wagrain/Klinarl og Aage Krogsdam
Links:
www.Thinggaard.dk, www.Hojmark.dk www.wagrain/klinarl.at, www.sport-huber.com