Stanley Park er Vancouvers første, største og mest elskede bypark, som i dag dækker omkring 400 hektarer. Den var mere end dobbelt så stor i 1887, da den engelske generalguvernør for Canada Lord Stanley indviede og gav navn til Parken.
Parken, der ligger på en halvø tæt ved bymidten, har en lang historie og blev et af de første områder, der blev udforsket af de opdagelsesrejsende. Da kaptajn George Vancouver i 1792 sejlede rundt langs Stillehavets vestkyst, kom han ind til odden, hvor han mødte de indfødte. Han blev modtaget med venlighed og med en modtagelses kommitee af cirka 50 indfødte, der sejlede i lange søgående kanoer udhulet af en lang cedertræstamme. De indfødte (1. nation) havde boet her i flere tusinder år og levet af jagt og fiskeri. De lavvandede områder langs odden var populære fiskepladser efter laks og sild og på land var der ryper, ænder og hjorte.
Opdaget i 1791 og 1792
De første europæiske udforskninger af halvøen blev foretaget af den spanske kaptajn Jose Maria Narvaez (1791) og den britiske kaptajn George Vancouver (1792).
Derefter var der ikke megen kontakt mellem 1. nations og nybyggere før guldfeberen bredte sig langs Fraserflodens bredder i 1858. Guldfundene i det indre af British Columbia førte til at mange guldgravere, eventyrer og andre slog sig ned på halvøen. Da guldfeberen nærmest blev aflyst, begyndte nybyggerne at fælde træer og starte en træindustri på halvøen. Men denne aktivitet blev stoppet af regeringen, der oprettede en militær forlægning i stedet. En stor del af parkens træer er bevaret med tæt skov og nogle af de højeste træer er op til 76 mere høje, selvom flere storme de sidste 30 år har ødelagt mange af de ældgamle træer på halvøen. I dag klipper man toppen af træerne af sikkerhedsgrunde overfor de mange besøgende i parken.
I 1886 besluttede det lokale bystyre i Vancouver at lave hele området til en rekreativ park. Parken blev indviet af Canadas generalguvernør Lord Stanley, da han besøgte British Columbia første gang i 1888 og han gav navn til parken.
Koloni af blå hejre
Da Stanley Park blev etableret, boede der stadig folk på halvøen, men de forsvandt i løbet af de kommende år og den sidste private bolig blev fjernet i 1958. Skoven giver fortsat parken en mere naturlig karakter end de fleste andre byparker. Her findes blandt andet mange høje Douglas gran , vestlige rødt cedertræ , vestlige skarntyde og Sitka gran træer.
En lang række dyr lever i parken. Der er 200 fuglearter alene, herunder mange vandfugle . En stor koloni med omkring 170 reder flyttede ind i parken i 2001. Pattedyrene i parken omfatter følgende: vaskebjørn, prærieulve, stinkdyr, bævere, kaniner og grå egern. En overgang var der en zoo på stedet, men den blev lukket i 1997.
Stanley Park har også mange menneskeskabte attraktioner blandt andet en lille miniature jernbane, samt Vancouver Akvarium, der er det største i Canada og huser en samling af marine liv, der omfatter delfiner , hvidhvaler , søløver , spættede sæler og havoddere. I alt har akvariet cirka 300 arter af fisk, 30.000 vanddyr, 56 arter af padder og krybdyr, og omkring 60 pattedyr og fugle.
Flådekanon
Det ældste menneskeskabte vartegn i parken er fra 1816 og er en flåde kanon, Nine O’Clock Gun , som blev affyret for første gang i 1898, en tradition, der har varet i mere end 100 år. Kanonen blev oprindeligt detoneret med en pind af dynamit, men nu aktiveres den automatisk med en elektronisk udløser. Stanley Park har også legepladser, sandstrande, haver, tennisbaner, en 18-hullers golfbane, en swimmingpool, en vandtåge park, og Brockton Oval, som bruges til rugby og cricket. Og der er mere end 27 kilometer skovstier parken, dels til fodgængere og dels til cyklister.
Parken har et stort antal monumenter, herunder statuer og haver. Blandt disse er det japanske Canadian War Memorial og statuer af digteren Robert Burns og den olympiske løber Harry Jerome. Parken blev udpeget til National Historie Site of Canada af den føderale regering i 1988.
