Den svenske blomster ø

Øen kom i Bernadotte slægtens eje i 1881

Ikke langt fra land forbundet ved en få hundrede meter lang bro, ligger den frodige og smukke paradis ø Mainau  i den nordlige del af Bodensøen på grænsen mellem Svejts og Tyskland. De sidste 60-70 år er øen, der ejes af familien Bernadotte, og er i familie med det svenske kongehus, blev udviklet og fremtræder i dag, som en blomster ø i et vulkanudbrud af farver. Farvepragten følger årets rytme.

Øen kom i den nuværende slægts eje, da den tyske storhertug Frederich I af Baden i 1881 giftede sin datter Victoria bort til den svenske kong Gustav V. Da storhertugen døde, arvede hans søn Frederich II og den svenske dronning Victoria øen, og ved broderens død blev hun eneejer af øen. Da dronning Victoria i 1930 døde arvede hendes næsteældste søn, prins Wilhelm Bernadotte og dennes søn Lennart Bernadotte øen Mainau. I 1932 flyttede Lennart Bernadotte til øen, og ind på det gamle slot, og i 1951 opgav han alle krav på den svenske krone og fik titlen grev Lennart Bernadotte af Wisborg.

Svenskerne på øen i 1647

Det er ikke første gang at svenskerne har indtaget den smukke ø. Allerede i 1647 under 30 års krigen erobrede de svenske tropper øen, og da de to år senere forlod stedet tog de alt med undtagen et tungt bronzekors, som i dag står for enden af den korte bro ved indgangen til øen.

Allerede i det 8 århundrede blev øen befolket for første gang, idet nogle munke slog sig ned på den lille smukke ø. Senere kom øen i forskellige adelsfamiliers eje, og i 1737 blev der bygget en kirke på øen, og få år senere et trefløjet slot. I dag bor administrationen i den ene fløj af slottet mens Bernadottefamilien bor i den anden fløj. Allerede i storhertug Frederichs tid i midten af 1800 tallet begyndte han at anlægge en slotspark med en planteskole og en rosenhave. Efter at have overtaget øen i 1932 besluttede Lennart Bernadotte at fortsætte i sin forfædres spor og videreudvikle parken og rosenhaven. Han ville simpelthen omdanne øen til et mindre haveparadis.

Blomster

Øen ejes og drives af Bernadotte familien. Og den smukke blomsterfyldte park er resultatet af et livslangt arbejde og kærlighed til naturen og blomsterne af grev Lennart og grevinde Sonja Bernadotte. Efter Lennarts død i 2004 er greveparrets fem børn i alderen fra 32 til 24 år inddraget i den daglige drift af park, slot, restauranter og alle øvrige aktiviteter året rundt.

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 58 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam