Væksthuset i Göteborgs botaniske have blomstrer hele året

Varme og vellugt møder mig, da jeg træder ind i tropehuset. Det er det første, man kommer ind i ved et besøg i væksthuset i Göteborgs botaniske have. Her er palmer og lianer, kardemomme, kanel og kakaobuske. En dam med karper – og en høj lidt fløjtende lyd. Den kommer fra en lille rød frø, Anthony’s giftpilfrø. Den lever normalt i Andesbjergene i Peru og Columbia, får jeg at vide af en medarbejder, der dukker op mellem væksterne og selv ligner én, der lever i urskoven. I hvert fald har han meterlangt hår og skæg, og vil hellere være mellem planterne end foran mit kamera. Det samme gælder den lille frø, der siden 1980’erne har levet i væksthuset her i Göteborgs botaniske have. I naturen er den giftig, men dem, som er født i fangenskab, udvikler ingen gift.

4.000 arter i væksthuset

Calanthe vestita
Calanthe vestita hedder denne orkidé, der er en af 800 orkidéarter, der vokser her i den del af væksthuset i Göteborgs botaniske have, der hedder Vanillehuset. Foto: Karin Møller-Olsen.

Tropehuset er blot en lille del af væksthuset, der har 11 forskellige afdelinger fordelt på 2.000 kvadratmeter. I alt 4.000 forskellige arter vokser her. Knapt 800 af dem er orkideer, og findes blandt andet i Vanillehuset. Det er næste stop på mit besøg, hvor jeg blandt andet finder ud af, at vanilleplanten er en orkide. Andre orkideer vokser i Dendrobiumhuset, Cattleyahuset og i Disahuset.

Kødædende planter

Kødædende planter
En hel afdeling er helliget kødædende planter med plancher, der fortæller, hvordan insekter bliver lokket til og fortæret af de uskyldigt udseende slupperter. Foto: Karin Møller-Olsen.

I Disahuset møder jeg også et stort udvalg af kødædende planter. Mere specielle end egentlig smukke. I hele verden kendes ialt 600 arter, og nogle af dem kan altså opleves her. De optager næring fra insekter, som de lokker til sig. Når først insektet har sat sig på et blad eller i en blomstertragt, klapper fælden. Planterne kan også leve uden kød og optager næring via fotosyntese, som andre planter.

Levende sten og andre sukkulenter

Levende sten er betegnelsen for denne art af sukkulenter, der ligner – ja, sten. Foto: Karin Møller-Olsen.

Et helt glashus er reserveret til sukkulenter. Det er planter, der oplagrer vand i fortykkede stængler, rødder eller blade. Derfor kan de trives i tørre områder, hvor regnen falder sjældent. Nogle af dem er meget specielle, og ligner små sten. Levende sten er da også det populære navn for Aizoazeae, der findes i 1.860 varianter fordelt på 127 familier. De fleste af dem findes i det sydlige Afrika.

Levende sten
Det ligner kunstige blomster, der er stukket ned mellem stenene. Men den er god nok. Den gule blomst er spiret frem af denne levende sten, der bærer navnet Lithops Marmorata. Foto: Karin Møller-Olsen.
Kaktus findes i både små og store udgaver
Kaktus er også en sukkulent, og findes i både små og store udgaver. Foto: Karin Møller-Olsen.
Væksthuset i Göteborgs botaniske have rummer blandt andet også to afdelinger med bjergplanter. Et med fugtige, som her på billedet, og et med tørre. Foto: Karin Møller-Olsen.

Endelig er der afdelinger med særlige planter fra Australien og Sydafrika, og en udelukkende med begonier.

Cafe med lokale økologiske varer

Efter en tur med mange oplevelser for øjet og næsen, trænger jeg til lidt for maven. Det er den botaniske have også leveringsdygtig i. Lokalt og økologisk. Jeg vælger friskpresset æblesaft, kanelbulla og kaffe. Det hele velsmagende men sidstnævnte er næppe fra lokale vækster – selvom der gror kaffebuske ivæksthuset.

Haven udenom væksthusene

Efterårsarbejde i Göteborgs botaniske have
Efterårsarbejde i Göteborgs botaniske have. Foto: Karin Møller-Olsen

Med sine 40 hektar er Göteborgs botaniske have en af Europas største, og fire gange større end botanisk have i København. Som i det meste af Göteborg er terrænet kuperet. Dermed er der fra naturens hånd skabt en mængde forskellige rum i den store park. Med bakker, skrænter, klipper og dale, som er forvandlet til Klippehaven, Dahliarabatten, Løghaven, Japandalen og Rhododendrondalen, for blot at nævne nogle af anlæggets mange områder.

Åbent året rundt

Göteborgs Botaniske have har åbent hele døgnet, året rundt.
Væksthuset er dog kun åbent i dagtimerne. I vinerhalvåret er der åbent kl 10-16. Og væksthuset er lukket den 24. og 31. december.

Læs mere om Væksthuset i Göteborgs botaniske have.

Få en digital rundtur i væksthusene.

Læs også om Ølands vilde orkideer

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 17 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.