Varme og vellugt møder mig, da jeg træder ind i tropehuset. Det er det første, man kommer ind i ved et besøg i væksthuset i Göteborgs botaniske have. Her er palmer og lianer, kardemomme, kanel og kakaobuske. En dam med karper – og en høj lidt fløjtende lyd. Den kommer fra en lille rød frø, Anthony’s giftpilfrø. Den lever normalt i Andesbjergene i Peru og Columbia, får jeg at vide af en medarbejder, der dukker op mellem væksterne og selv ligner én, der lever i urskoven. I hvert fald har han meterlangt hår og skæg, og vil hellere være mellem planterne end foran mit kamera. Det samme gælder den lille frø, der siden 1980’erne har levet i væksthuset her i Göteborgs botaniske have. I naturen er den giftig, men dem, som er født i fangenskab, udvikler ingen gift.
4.000 arter i væksthuset
Tropehuset er blot en lille del af væksthuset, der har 11 forskellige afdelinger fordelt på 2.000 kvadratmeter. I alt 4.000 forskellige arter vokser her. Knapt 800 af dem er orkideer, og findes blandt andet i Vanillehuset. Det er næste stop på mit besøg, hvor jeg blandt andet finder ud af, at vanilleplanten er en orkide. Andre orkideer vokser i Dendrobiumhuset, Cattleyahuset og i Disahuset.
Kødædende planter
I Disahuset møder jeg også et stort udvalg af kødædende planter. Mere specielle end egentlig smukke. I hele verden kendes ialt 600 arter, og nogle af dem kan altså opleves her. De optager næring fra insekter, som de lokker til sig. Når først insektet har sat sig på et blad eller i en blomstertragt, klapper fælden. Planterne kan også leve uden kød og optager næring via fotosyntese, som andre planter.
Levende sten og andre sukkulenter
Et helt glashus er reserveret til sukkulenter. Det er planter, der oplagrer vand i fortykkede stængler, rødder eller blade. Derfor kan de trives i tørre områder, hvor regnen falder sjældent. Nogle af dem er meget specielle, og ligner små sten. Levende sten er da også det populære navn for Aizoazeae, der findes i 1.860 varianter fordelt på 127 familier. De fleste af dem findes i det sydlige Afrika.
Endelig er der afdelinger med særlige planter fra Australien og Sydafrika, og en udelukkende med begonier.
Cafe med lokale økologiske varer
Efter en tur med mange oplevelser for øjet og næsen, trænger jeg til lidt for maven. Det er den botaniske have også leveringsdygtig i. Lokalt og økologisk. Jeg vælger friskpresset æblesaft, kanelbulla og kaffe. Det hele velsmagende men sidstnævnte er næppe fra lokale vækster – selvom der gror kaffebuske ivæksthuset.
Haven udenom væksthusene
Med sine 40 hektar er Göteborgs botaniske have en af Europas største, og fire gange større end botanisk have i København. Som i det meste af Göteborg er terrænet kuperet. Dermed er der fra naturens hånd skabt en mængde forskellige rum i den store park. Med bakker, skrænter, klipper og dale, som er forvandlet til Klippehaven, Dahliarabatten, Løghaven, Japandalen og Rhododendrondalen, for blot at nævne nogle af anlæggets mange områder.
Åbent året rundt
Göteborgs Botaniske have har åbent hele døgnet, året rundt.
Væksthuset er dog kun åbent i dagtimerne. I vinerhalvåret er der åbent kl 10-16. Og væksthuset er lukket den 24. og 31. december.
Læs mere om Væksthuset i Göteborgs botaniske have.
