Wartburg – historien fortæller os det

Borgen Wartburg – arnestedet for Melodi Grand Prix

Jeg har besøgt Wartburg, en gammel middelalderborg med rige traditioner, en fantastisk historie, og et midtpunkt for skabelsen at det Tyskland vi kender i dag.
Her oplevede og mærkede jeg, på tættest hold, de historiske locations. Helt tilbage fra “den mørke middelalder”, reformationens vugge og frem til oplysningstidens store tænkere. Her på Wartburg summer det af historie og hver en krog, byggesten, vindueniche og skorsten ville gerne fortælle deres historie – om bare de kunne.
Myter og legender er opstået her og de har haft stor betydning for skabelsen af ikke mindre end lande, unioner, Melodi Grand Prix, sproget, religioner og kultur på højeste plan.
Kan man tabe pusten på Wartburg, ja det kan man, ovenikøbet i dobbelt forstand.
Borgen ligger på en klippetop, ca. 410 over havet og det sidste stykke fra parkeringspladsen er en stejl vej op til porten. Men, hold ud, der kører en minibus, der klarer ærterne for et par Euro. Rundvisningen på Wartburg er meget spændende og helt ekstraordinært bliver danske grupper ført rundt af en guide med kassettebåndsafspiller og et bånd med dansk tale. Det er turistinformation og service ud over alle grænser og så er det jo helt tilbage fra kassettebåndenes tid i forrige århundrede. Det var der mange internationale museer og slotte, der kunne lære noget af – og så jo ovenikøbet endnu nemmere at lave i vore højt digitale verden.

Wartburg
Gobelin i Landgrevens gemak

Wartburg kan i 2067 fejre sit 1000 års jubilæum og det skal nok blive stort og festligt, for dem der oplever det. Igennem de første tusinde år har der været holdt mange fester på Wartburg.
I middelalderen opstod en ny form for digte og lyriske sange. De var høviske og belærende. I 1200-tallet fandtes ingen bøger, TV og radio, end sige smartphones. Når man ville orientere hinanden benyttede man sig allemest af talens sprog og sangens monotome gentagelser, der var nemme at lære sig. Sangene blev mere og mere raffinerede og skjaldene gik fra borg til borg for at udbrede deres budskaber. På Wartburg indførte Landgreve, Hermann den I, i 1206 den første sangerdyst. Her kunne rivaliserende unge mænd dyste om rettighederne til borge, til landområde, byer og måske en attraktiv skønjomfru, simpelhed ved at synge sine modstandere ud af dysten.

Wartburg
Minnesängerne dyster på livet løs.

Man kaldte dem for minnesängere (kærlighedssangere). “Minne” er det middelaldertyske ord for kærlighed.
Traditionen fortsatte i et par hundrede år og blev først genopdaget i 1956, da Eurovisionen sendte det første Melodi Grand Prix. Godt nok ikke fra Wartburg, men hvad så?
Få af sangene, lieder, som det hedder på tysk, er bevaret fra 1200-tallet. Men, I Tegernsee Klostret findes en original “schlager”, der lyder sådan i dansk oversættelse:

Du er min, jeg er din
derfor skal du vide
at du er lukket inde
i mit hjerte
nøglen er væk
Du må forblive derinde

Der er ikke sket meget i det sidste 800 år, men i 1500-tallet blev sangerdysterne meget udbredt og man talte nu om mestersangere. Både Richard Wagner (Tannhäuser) og Richard Strauss (Guntram) komponerede store operaer om dette emne, ikke mindst Wagners mammut-opera på 5 timer; Mestersangerne i Nürnberg.

Læs om naturparken, Thüringer Wald


Vagn Molnit

Vagn Molnit er redaktør af FerieBlogger.dk men også foto/video-producent. Endelig bliver det også til enkelte indlæg, engang imellem.

Vagn Molnit has 21 posts and counting. See all posts by Vagn Molnit