Prisregn over Bandholm Hotel

Bandholm Hotel er for nylig blevet kåret som en af dagbladet Børsens gazellevirksomheder

Priserne regner ned over Bandholm Hotel på Lolland. Det 4-stjernede Bandholm Hotel ligger lidt nord for Maribo lige ud til Smålandshavet. For nylig er hotellet kommet med i Børsens årlige kåring af gazellevirksomheder i hele landet. For at blive kåret som gazellevirksomhed skal en virksomhed fordoble sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår.

Bandholm Hotel er Gazelle
Bandholm Hotel er Gazelle

Dagbladet Børsen har kåret Bandholm Hotel til at være Gazellevirksomhed, men har også de sidste fire år været inde i en rivende udvikling med både stigende omsætning og stigende overskud, i takt med at hotellets aktiviteter er blevet udvidet. ”Over de sidste fire år har vi firedoblet vores omsætning, og det er vi naturligvis glade for. Det er ligeledes en stor ære for hotellet og alle medarbejderne, at vi er blevet kåret som gazellevirksomhed,” fortæller hoteldirektør Joseph Kristiansen.

Hoteldirektør Joseph Kristiansen

De senere år er der sket meget i Bandholm, landsbyen ved den lille havn på Nordlolland. Det gamle Hotel blev opført i 1886 på havnen, og er de senere år blevet renoveret og opgraderet til fire stjerner. Oprindeligt lå der på grunden en kongelig privilegeret kro med bevilling fra 1692. I forbindelse med renoveringen er atmosfæren fra 1800-tallets romantik blevet bevaret, samtidig med at de nyeste faciliteter tilbydes gæsterne i de smagfuldt nyindrettede værelser. Hotellet råder i dag over 40 værelser.
Hotellet har også en wellness-afdeling, indrettet et par hundrede meter fra selve hotellet, i Knuthenborgs tidligere godskontor. Her tilbydes gæsterne afslapning og mange forskellige former for massage, spa- og skønhedsbehandlinger.

Bandholm Hotel
Bandholm Hotel

Fokus på kurser

Men også kurser- og konferencer der er fokus på, efter at hotellet sidste efterår lancerede et nyt koncept under overskriften Business and Pleasure. Kursusaktiviteterne er også vokset voldsomt de senere år, og der kan holdes kurser og konferencer med op til 150 deltagere på det renoverede hotel.
Det nye koncept går ud på at kombinere 1 1/2 dags mødeforløb med 4-stjernet luksusforplejning med gourmet, som løfter konferencen op til en festlig oplevelse.
”Vi mener, at business og fornøjelse godt kan kombineres. Vores historiske hotel med masser af historie ligger her ved Smålandshavet, hvor området lokker til afslapning i de smukke naturomgivelser. På hotellet kan gæsterne efter arbejdet slappe af i den hyggelige bar, hvor man blandt andet kan tale uforstyrret i hyggelige rammer. Som afslutning på mødedagen serveres en tre-retters gourmetmiddag, cocktails, kaffe og cognac samt overnatning i de nye renoverede værelser. Ligeledes er vi kendt for vores gode, nærværende service, hvor der på en taktfuld måde bliver taget hånd om alle detaljer, der får opholdet til at fungere. Og samtidig leverer hotellets køkken lokal gastronomi på højt plan.
Hotellets restaurant er desuden kendt langt uden for Lolland for sit gourmetkøkken, hvor køkkenchefen Naomi Fouché tryller.”

Costa del Bandholm

Forrige sommer anlagde Bandholm en cirka 100 gange 30 meter sandstrand lige uden for hotellets udendørs terrasse. Costa del Bandholm er om sommer en meget populær sandstrand både for hotellets gæster og den lokale befolkning. ”Med stranden og havnen som naboer er Bandholm Hotel et ideelt overnatningssted, og der er mulighed for afslapning, badning, sejlads og lignende. Vi tror på, at de gode, gamle dyder som veltilberedte råvarer, venlig og kompetent service, smukke og rene faciliteter og vigtigst af alt: at vores dygtige medarbejdere trives og er glade for at have gæster, betaler sig”, siger direktør Joseph Kristiansen.

Også tid til afslapning

Ønsker man inspiration eller adspredelse i forbindelse med mødedagen, har personalet på Bandholm Hotel lang erfaring med at skræddersy en række aktiviteter lige fra golf, jagt, Ferrari kørsel, helikopterflyvning, guidede ture i Knuthenborg Safaripark med mere samt teambuilding-events.
Hotellet ligger 1 1/2 time fra København og kun 15 min. fra Rødby-Puttgarden overfarten. Gæsterne overnatter i 40 nyrenoverede værelser.
I 2017 er Bandholm Hotel også blevet kåret som Danmarks bedste hotel af verdens største rejsesite TripAdvisor. Hotellet ligger i øjeblikket som nr. 1 i Danmark på de to største anmeldelsesportaler TripAdvisor og Trivago, baseret på hundredvis af gæsteanmeldelser. Bandholm Hotel har desuden modtaget Hotel.com’s Loved by Guests Award 2017, som kun gives til de allerbedste hoteller. Endvidere har hotellet vundet TripAdvisor’s eftertragtede Travellers’ Choice Award i 2015, 2016 og 2017, baseret på brugernes oplevelser. Derudover har hotellet vundet den prestigefyldte Luxury Travel Guide’s Luxury Sea View Hotel Of The Year 2016, Og senest igen her i november 2017 har den internationale rejseguide Luxury Travel Guide udnævnt Bandholm Hotel til vinder i kategorien “European Luxury Hotel and Restaurant of the Year 2018” i Luxury Travel Guide’s eftertragtede LTG Awards.

 

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 57 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam