Slentretur i Helsinkis multi-bibliotek og aktivitetshus,Oodi

Helsinkis centralbibliotek, der stod færdig i 2018, er en gave fra byen og den finske stat til byens indbyggerne i anledning af 100-året for Finlands selvstændighed. Og det rummer meget mere end et traditionelt bibliotek. Det er et sandt informations- og aktivitetsmekka.

Selve den imponerende bygning står som et strandet skib. Det kæmpemæssige skrog er bygget af finsk grantræ. Foto: Karin Møller-Olsen

Mindre end 500 meter fra banegården i Helsinki rejser sig en ny bygning. Og kommer man, som jeg, fra banegårdssiden, ligner det mest et kæmpestort strandet skib. Skroget af træ og dækket med vægge af glas. På langsiden afløses skibsbilledet af en flot svungen form som en kæmpe kantarel med gyldne lameller. I midten et indgangsparti i glas. Det er byens centralbibliotek, der har fået navnet Oodi. Det betyder det samme som det danske ord ode – altså et hyldestkvad. Og jeg har ikke brug for overtalelse for at gå indenfor.

Velkommen på planløs slendretur

Ved indgangen får jeg fat i en brochure, der præsenterer biblioteket. Da jeg kun kan få ord på finsk, vælger jeg den svenske, hvor jeg hurtigt falder over sætningen “Planlöst flanerende är tillåtet, till och med önskvärt”. Altså: det er tilladt, ja ligefrem ønskværdigt at besøgende slendrer planløst omkring. Og straks føler jeg mig velkommen – for det er præcis, hvad jeg havde tænkt mig at gøre.

En spiraltrappe, der fører fra gadeplan til første, anden og tredje sal, er dekoreret med kunstværket “Dedikation” der byder alle slags gæster velkommen. Foto: Karin Møller-Olsen.

Kunstværket Dedikation byder velkommen

En stor sort spiraltrappe er det første, der fanger mit øje. Den ikke alene forbinder etagerne; den er en velkomst, en hyldest, ja en Ode til alle besøgende uanset ærinde og tilbøjelighed. Trappen er nemlig ikke bare en trappe, men et kunstværk “Dedikation” skabt af Otto Karvonen, og forsynet med en masse ord. For eksempel Pöytälaatikkokirjoittajille, vilukissoille, taivaanrannanmaalareille. De lange mærkelige ord er finske  og betyder henholdsvis til skuffeskribenterne, til frossenpindene og til horisontmalerne. Blot nogle af de få, som kunstværket hjælper med at byde velkommen på Oodi.

Ordene er indsamlet blandt byens indbyggere, der har bidraget med forslag til hvem, der skal bydes velkommen. Eksempler på andre, der er omfattet af dedikationen, er lykkeriddere, regnbueungdom, feminister og fakirer. Dedikation er ment som en velkomst til ALLE.

Bibliotekets har tre bogrobotter, der kører rundt og sætter bøger på plads.

Robotter, musikstudier og 3 D-printere

En tur rundt på etagerne viser, at der vitterlig er mange muligheder på Oodi. Du kan printe dine egne posters, sy på overlock-symaskiner, forsøge dig med 3D-print og låne et musikstudie hvor du kan øve eller indspille din egen musik. Her et et game-center og køkkenfaciliteter til afholdelse af madlavningskurser. Og du kan låne værktøj med hjem så du kan reparere din havelåge eller snedkere en ny bordplade.

Du kan selvfølgelig også opsøge information. I bøger, på computere eller gennem samtaler med Oodi’s bibliotekarer og andre medarbejdere, der er optaget af alt andet end at sætte bøger på plads i reoler. Det er der nemlig robotter til.

Faktisk er robotterne noget af det, der gav mest omtale efter bibliotekets åbning. Der er tre af dem, og når man går omkring, kan man opleve, at de kører rundt og sætter bogkasser på plads i reolerne. De er blevet lidt menneskeliggjorte med store øje og har alle tre fået navne efter personer i finske børnebøger: Tatu, Patu og Veera.

Robotternes vigtigste funktion, får jeg at vide, er at frigive medarbejdere til at hjælpe de besøgende med at få den information, de har brug for.

På bibliotekets øverste etage findes “Boghimlen” som er et traditionelt bogudlån. Foto: Karin Møller-Olsen

Oppe i Boghimlen

Selvfølgelig er der også traditionelle biblioteksfunktioner som bogudlån. Den findes på øverste etage, der har fået det poetiske navn, Boghimlen. Og det føles lidt som at være kommet i himlen. Her er lyst med god plads, højt til loftet og udsigt over byen. Og så er her tusindvis af titler – på 20 sprog. Selvom jeg som dansker ikke lige kan låne en bog med hjem, kan jeg sagtens finde en krog, hvor jeg kan fordybe mig i litteratur på tysk, svensk eller engelsk. Også uden at blive forstyrret af de børn, som der – selvfølgelig – også er gjort plads til.

Oodi har en lang række åbne og lukkede rum, hvor man er velkommen til at slå sig ned. Arbejde, lave lektioner, holde møder og studiekredse – eller spise sin madpakke. Her har en gruppe unge slået sig ned på en åben trappe på anden sal. Foto: Karin Møller-Olsen.

Besøg Oodis hjemmeside

Karin Møller-Olsen

Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018. Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie. Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004. Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk

Karin Møller-Olsen has 30 posts and counting. See all posts by Karin Møller-Olsen