I disse dage for 200 år siden rejste en lille, men betydningsfuld ekspedition til Bornholm. Ikke for at holde ferie, men for at finde værdier i undergrunden, der kunne medvirke til redning af fallitboet Danmark. Ekspeditionen blev ledet af videnskabsmanden H. C. Ørsted.
Ørsted havde allerede i 1818 foretaget nogle rent foreløbige sonderinger på Bornholm. Hans tilbagemeldinger var så interessante, at han mindre end et år senere på Kongens befaling og med opbakning fra Rentekammeret kunne fortsætte undersøgelserne. Han tiltrådte rejsen til Bornholm den 21. juli 1819 ledsaget af sin assistent, Georg Forchhammer, som også havde været med på Bornholm året før. Rejsen gik via Skåne for bl.a. at kunne drage sammenligninger mellem landskabsstrukturer i Skåne og senere Bornholm.
Ekspeditionen havde til formål at genrejse det amputerede og ødelagte danske rige. Efter englændernes bombardement i 1801 og ranet af flåden i 1807, statsbankerotten og Norges frafald, var Danmark reduceret til et lille, fattigt og ubetydeligt land i Europa.
Det var i den situation mantraet “Hvad Udad Tabes Skal Indad Vindes” blev skabt. Formuleringen tilskrives Dalgas, som efterfølgende skabte Hedeselskabet og startede opdyrkningen af den danske hede.
Men også i København var der grøde. En sammenslutning af rederier, der senere blev til Det Forenede Dampskibs Selskab (som eksisterer endnu) investerede i dampskibet Caledonia, der fyrede med kul og som derfor var kendt som ”ildskibet”. Skibet sejlede mellem København og Kiel.
I erkendelse af, at kul var fremtidens energi, nedsatte man en kommission,som fik det formål at optegne og undersøge det reducerede Kongeriges sparsomme og mulige ressourcer.
Det var så her Bornholm kom på bordet. Man vidste fra Ørsteds første besøg, at der var kulforekomster på Bornholm. Men var det rentabelt at udnytte forekomsten?
Det gav H.C. Ørsteds undersøgelse svaret på. Og det var positivt. Kulforekomster ved Hasle kunne og blev udnyttet.
Men Ørsted ville mere end det. Sammen med Forchhammer gennemførte han den første videnskabelige undersøgelse af Bornholms undergrund og gjorde sig tanker om Bornholms dannelseshistorie, tanker som senere til overflod er bekræftet.
Med baggrund i Ørsteds ”Beretning om en undersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1819” blev grundlaget skabt for udnyttelse af en lang række forekomster: Alun, sandsten ved Nexø, granit på Nordøen og muligheden af også at udnytte jernmalm kommercielt. Indtil da var det eneste, man reelt udnyttede, det fine strandsand ved Dueodde, som blev brugt i timeglas.
Under sin rundtur besøgte Ørsted også skovrider Hans Rømer. Beretningen fortæller, at han var Bornholms første skovrider og at det var ham, som navngav sprækkedalen i Almindingen Ekkodalen. Det var også Rømer, som indhegnede Almindingen med et stengærde, og som opførte bindingsværksejendommen Rømersdal, som endnu fungerer som bolig for Almindingens skovrider.
Efter H. C. Ørsteds besøg stensatte Rømer også kilden i Ekkodalen og navngav den H.C. Kilde, senere ændret til H. C. Ørsteds kilde.
Formentlig som en markering af 100-året for Ørsteds beretning om Bornholms geologi, bekostede Foreningen Bornholm i 1920 en istandsættelse af kilden med granitsten og en låge af kobber. I lågen er der en sprække til indkastning af mønter.
Det må være omkring dette tidspunkt man fandt ud af, at kilden formentlig var en gammel helligkilde og at det rene og meget velsmagende vand var helsebringende. I 1930’erne kaldte man også kilden for Ørsteds Radiumkilde.
Set i dette historiske lys kunne man måske have en forventning om, at 200-året for Ørsted skelsættende besøg på Bornholm blev markeret. I det mindste kunne man måske foretage en rengøring af kildens granitsætning og rense kildens rørlægning, så man oplever strømmende vand fra kilden i stedet for de vanddråber, der finder vej i dag. Det indhuggede navnetræk i granitstenen kunne måske også tydeliggøres med en smule maling.
Det er en kendt sag, at regionskommunen Bornholm fattes penge. Måske kunne man formå en eller anden, som i dag lever godt af Ørsteds kortlægning af øens geologi, til at finansiere oprensning af kilden og måske tilføje et skilt, der fortæller om kildens baggrund. Man har da lov til at håbe.
Både H.C. Ørsted og hans student på rejsen Georg Forchhammer (senere dr. phil) ligger i øvrigt begravet blandt andre kendte på Assistens Kirkegård. En kort film, der fortæller om H. C. Ørsted og hans betydning for videnskaben kan ses på www.assistens.dk/h-c-orsted-2/
