På opdagelse i Newcastle

Floden Tyne deler byen i en historisk del og en nyere. Men takket være syv broer er det nemt at nå aktiviteter og seværdigheder til fods

For ikke så mange år siden kunne man sejle fra Danmark til England medbringende egen bil. Ferien begyndte, når man var kørt ombord hen på eftermiddagen, havde fundet sin kahyt og lidt senere noget at spise i restaurant eller cafeteria, et glas vin eller to og derefter i køjen. Ren luksus efter en god nats søvn at vågne op til morgenmaden, mens Englands kyst dukkede op.

Når man kørte fra borde, var ferien for alvor begyndt. For os var målet flere gange Skotland med telt og et løst program med plads til at improvisere.

I 1994 indstillede DFDS ruten Esbjerg-Newcastle upon Tyne, og i 2004 var det også slut med Esbjerg-Harwich. Nærmeste bilrute i dag er Amsterdam-Newcastle. Alternativt køre længere sydpå for at krydse kanalen.

Er målet selve Newcastle og nærmeste omegn, kan det anbefales at flyve. Der er afgange fra både Billund og København med en enkelt mellemlanding. Og har man planer om at bevæge sig over længere afstande, er billeje løsningen. Bil med automatgear anbefales, for gearskifte med venstre hånd i en højrestyret bil ligger ikke på rygmarven.

Ellers kan man snildt klare sig med offentlige transportmidler.

Kulturen er flyttet ind i mange af de gamle industribygninger. Foto Hanne Würtz

Industrikulturarv

Ifølge Northumberlands markedsføring er Newcastle en af de mest ikoniske byer i England – berømt for sin industrielle kulturarv, en særlig brun ølsort, livligt natteliv og den regionale “Geordie” dialekt.

Der er små studier i flere af de gamle industribygninger. Foto Hanne Würtz

Den industrielle kulturarv omfatter først og fremmest en række af de bygninger, der var tilknyttet den omfattende kulminedrift. De er bevaret og udnyttes nu til kulturelle formål så som udstillinger, koncerter, museer, små spisesteder, festivals, diverse events osv. De ligger på Quayside nord for floden Tyne, som flyder igennem byen, mens mange nye bygninger er skudt op syd for floden i kvarteret Gateshead.

Hotel ved floden

Vil man krydse floden, er der ikke langt til den nærmeste bro. Der er hele syv af slagsen i centrum. Afstandene mellem diverse seværdigheder og aktiviteter er dermed overkommelige og kan sagtens tilbagelægges til fods, så det kan anbefales at finde et hotel i centrum.

På denne tur boede jeg på Hotel du Vin & Bistro, indrettet i bygningerne, som tidligere var hovedsæde for Tyne Tees Shipping Company. Der er 42 værelser, og ikke to af dem er ens. Mit var stort med badekar på fødder uden for det egentlige badeværelse og loft til kip med fritlagte bjælker. Utrolig hyggeligt og med udsigt til floden.

Badekar på fødder i et af hotelværelserne på Hotel du Vin & Bistro i det tidligere Tyne Tees Shipping Company.
Foto Hanne Würtz

Helt anderledes er Meliá Hotel Innside. Det er moderne, ligger ligeledes på Quayside ud til floden med stor udendørs terrasse. Også et perfekt udgangspunkt til en slentretur gennem det historiske centrums stejle gader, finde en lille bar eller café, kigge ind på gallerier, museer og kunsthåndværkeres værksteder.

Newcastle Castle er også et besøg værd, og måske frister et af de store shoppingcentre, mens det for fodboldfans vil være et must at se, hvor Newcastle United holder til. Eller hvad med et teaterstykke, en ballet, koncert eller opera? Det er en sjælden aften, der ikke er noget på programmet.

Det går op og ned i den gamle del af Newcastle. Foto Hanne Würtz

Beskyttelsesrum i minetunnel

Victoria Tunnels ligger i kvarteret Ouseburn – også i nem gåafstand. Den 3,9 km lange tunnel fra kulminerne nord for centrum blev bygget i 1830’erne for at transportere kul under gaderne fra minerne til floden og derfra udskibning ud i verden.

Tunnellen er 1,91 m bred tilpasset transportvognenes bredde, er indtil 26 meter dyb og har et fald på 68 meter. Den lukkede i 1860 og stod ubenyttet hen indtil Anden Verdenskrig, da den tjente som beskyttelsesrum for indtil 9.000 personer – nødtørftigt udstyret med træbænke og -brikse langs den ene side samt kemiske toiletter.

Siden 2010 har 700 meter af tunnellen været åbnet for guidede ture. Derudover er der jævnligt arrangementer som koncerter, vinsmagning, bryllupper og lignende.

Udflugt til Hadrians Mur

Fårene ved ikke, det er forbudt at færdes på Hadrians Mur. Foto Hanne Würtz

Tunnelen går i øvrigt under den 120 km lange og 5-6 meter høje Hadrians Mur, som løber tværs over landet fra Bosness-on-SolWay i vest for at ende i Newcastle. Her står en lille rest af muren tilbage, og det er markeret, hvor fortet Segedunum, et af murens 14 grænseforter, lå. I 1088 blev der bygget en ny borg, Newcastle, ovenpå resterne af fortet.

Byggeriet af muren begyndte i år 122 under kejser Hadrian som beskyttelse mod pikternes plyndringstogter – et keltisk folkeslag i Skotland. Den markerede samtidig Romerrigets nordgrænse.

Fra Newcastle er der 25 minutter med tog til Hexham, hvor man kan stå på Hadrian’s Wall Bus, der kører mellem Hexham og Carlisle gennem det smukke og bakkede landskab med stop de steder, hvor muren er mest velbevaret.

En 135 km lang vandrerute følger i store træk muren, der blev Unesco verdensarv i 1987.

Newcastle har ca. 300.000 indbyggere.

Jeg var inviteret af VisitBritain, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.

Hanne Würtz

Hanne Würtz, medlem af Dansk Journalistforbund og Danske Rejsejournalister. Mesterlæreuddannet på Vendsyssel Tidende med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. I 24 år ansat på Morgenavisen-Jyllandsposten som redigerende og senest som skrivende med fokus på kultur inden overgangen til freelance-tilværelsen som kultur- og rejsejournalist. Har oversat en række børne- og ungdomsbøger samt en enkelt rejsebog og har gennem alle årene samtidig leveret rejseartikler fra ind- og udland til Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen, Herning Folkeblad, Jyske-Vestkysten/Fynske Medier, Aller og FerieBlogger.dk.

Hanne Würtz has 15 posts and counting. See all posts by Hanne Würtz