Vær på toppen med højdesygen

Rejser du eksempelvis i Andesbjergene i Sydamerika, vil du med stor sandsynlighed komme til at opleve højdesyge. Med baggrund i mine egne oplevelser, får du her nogle gode råd om højder og hovedpine, så du kan være bedst muligt forberedt

Voldsom hjertebanken! En puls der galopperer! Hvad sker der? Er jeg midt i et angstanfald? Et mareridt? Hjerteanfald? Jeg har ligget roligt og sovet i flere timer, da jeg pludselig vågner brat kl. 2.30 om natten. Byen, jeg befinder i, hedder Huaraz og ligger midt i Andesbjergene i Peru i omkring 3.000 meters højde, og jeg tror, at noget alvorligt er galt med mig. 

Dagen forinden har jeg været på gletsjertrekking i 5.200 meters højde, og kunne sagtens mærke højden i form af hovedpine, men ikke mere end, at det var til at holde ud. Kan det godt passe, at højdesyge-symptomer kommer forsinket? Er det så lunefuldt?

I Peru er det muligt gå ind på et apotek og få målt sit blodtryk, så det gør jeg næste dag. Sygeplejersken forklarer mig, at mine natlige symptomer skyldtes højden. Mit blodtryk er en anelse højt, men er normalt for området. Hendes råd er, at hvis det bliver helt umuligt, så skal jeg hoppe på en bus til en by nede i højden. Jeg ender dog med at holde ud blandt de snehvide bjergtinder, og da jeg et par dage senere tager bussen til Lima, forsvinder symptomerne som dug fra solen.

Jetlag og ekstrem hovedpine 

I Sydamerika har jeg oplevet at komme op i højderne, hvis jeg bare skal fra A til B med bus. Jeg husker tydeligt min grænsekrydsning mellem Chile og Bolivia, hvor højdemåleren sneg sig op over 4.000 meter. Når man som jeg er en ”fra-et-land-så-flad-som-en-pandekage-rejsende,” så kan højder godt være lidt en prøvelse. Jeg følte, at jeg sejlede rundt og de indfødte, der sad på de andre sæder, kiggede medlidende på mig. De er jo anderledes sejlivede og fortrolige med bjergene.

Højdesyge skyldtes lavt lufttryk, og at kroppens organer får sværere ved at optage tilstrækkelig ilt. Symptomerne er en hamrende hovedpine, som om nogen har strammet et spændebånd rundt om ens kranie. Jeg oplever det som lidt jetlags-svimmelhed, og føler mig bare generelt ikke særlig kvik i hovedet. Jeg hang da også gevaldigt med næbbet på den bustur, men fik så den geniale idé at spise noget. Så blev det endnu værre.

Individuel oplevelse af højdesyge

Det er forskelligt, hvornår folk mærker højdesyge. Nogen føler lette symptomer allerede ved 2.000 meter, andre har det rimeligt, selvom de er i 4.000 meters højde. Det er meget individuelt, og også forskelligt fra person til person, hvor slemme symptomerne opleves.

En del af problemet ligger især i, at mange bevæger sig alt for hurtigt op i højden. Jeg har prøvet at komme op i 4.300 meters højde på en en-dagstur i Chile. I løbet af et par timer var vi oppe over 4.000 meter, og faktisk er det alt for hurtigt til, at ens krop kan nå at følge med. 

Rejsende, der lander i for eksempel Cusco i Peru eller La Paz i Bolivia, vil også opleve symptomer på højdesyge, da de to byer ligger i henholdsvis 3.400 meter og 3.600 meter. Der er ikke andet at gøre end at forholde sig lidt i ro de første dage. Tag nogle hvil, gå langsomt og hold pauser. Indtag mindre portioner mad, men vigtigst; husk at drikke tilstrækkeligt. Væske er vigtigere end mad – især i tilfælde som højdesyge.

Koka-te – et gammelt højdetrick

Bjergbestigere forstår at akklimatisere i lavere højde en tid, inden de går længere op ad et bjerg, men det kan man jo ikke, hvis der indgår højder i ens bustur. De gange, hvor jeg har siddet i en bus og følt højden, har jeg ikke kunnet andet end at holde ud. Der er dog et par ting at gøre, så turen bliver nemmere at komme igennem.

De indfødte drikker koka-te, og det hjælper faktisk. Der er blevet tygget koka-blade og drukket koka-te i Andesbjergene i flere tusind år. For Inkaerne var koka en hellig plante, og bladene har været brugt ved forskellige religiøse ceremonier. Ordet ”Koka” kommer fra Aymara-sproget og betyder ”træet.”

Jeg har prøvet at drikke koka-te eller spise koka-blade flere gange, og det har en god virkning på højdesyge. Smagsoplevelsen ved kokablade og koka-te kan diskuteres – det smager af hø eller med lidt god vilje som grøn te. Det har en let smertestillende effekt, tager det værste af hovedpinen og giver én styrke og en smule overskud midt i al elendigheden.

Forebyggende medicin ved højdesyge

Før jeg gik Inka-stien i Peru, hvor vi under turen var oppe at passere 4.200 meter i Den Dødes Kvindes Pas, havde jeg købt højdesygepiller på apoteket i Cusco. Det viste sig at være en virkelig god beslutning. Højdesygepiller giver én lidt lindring og energi til at gå videre for på trekket på Inkastien.

Højdesygepiller ”Acetazolamid” går under navnet ”Diamox” i Danmark. Herhjemme fås de kun på recept, og jeg kiggede lidt, da der stod på indlægssedlen, at de er til grøn stær. Grøn stær har nemlig med forhøjet tryk i øjet at gøre, så den er go’ nok. Mindre tryk i atmosfæren virker som højere tryk i kroppen. Tal eventuelt med din læge om højdesygepiller inden afrejsen. 

Det er altså helt sikkert muligt at nyde Andesbjergene, når bare man som rejsende respekterer, at der kan være højdesyge med i ligningen. Grundig forberedelse og viden gør dog det hele nemmere og ikke mindst en del mere behageligt.

Fakta om højdesyge:
Højdesyge opstår, når kroppen ikke får tid nok til at tilpasse sig ved højder over ca. 2.500 meter, og hvis man stiger mere end 3-500 meter pr. dag i højder over 3.000 meter. Iltprocenten i højderne er den samme som ved havoverfladen, men lufttrykket er lavere, og iltmolekylerne ligger mere spredt fra hinanden, hvilket gør, at kroppen får sværere ved at optage ilt.

Symptomer:
Milde symptomer: Hovedpine, kvalme, influenzasymptomer, maveproblemer, svimmelhed, appetitløshed, søvnbesvær, træthed, let nedsat koncentrationsevne og stakåndethed.

Alvorlige symptomer: Lungeødem: hoste og stakåndethed i hvile. Hjerneødem: Forvirring og besvær med at koordinerer ens bevægelser – denne tilstand er livsfarlig.

Behandling: 
Ved milde symptomer kan man blive i samme højde og lad være med at gå længere op. Ved svære symptomer skal man øjeblikkeligt ned i højden og akklimatisere, så kroppen vænner sig til den lave mængde ilt. 

Værd at vide om højdesyge: 
Drik tre fire liter væske dagligt, men undgå alkohol. Tag højdesygepiller forebyggende og derefter ca. hver ottende time – få eventuelt rådgivning på apoteket. Hav Panodil eller Ibuprofen til smertelindring med i rygsækken. Installér en højdemåler-app på telefonen. Ikke at en app hjælper på højdesygen, men det er rart at kunne holde øje med højden. 

Kend din begrænsning og lad være med at blive overmodig. Selvom du har det godt lige i nuet, er det ikke sikkert, du bliver ved med at føle dig ok. Alle kan få højdesyge, og det har intet med fysisk form at gøre. Også garvede bjergbestigere får højdesyge – oftest fordi de går for hurtigt op.

Jeg oplever, at højdesyge forværres med alderen, så vær opmærksom på, at kroppens reaktion kan ændre sig gennem livet. Jeg var afgjort bedre til højder som ung backpacker. Lad være med at tage i højtliggende egne, hvis du har hjerteproblemer, astma, lungeproblemer osv. Tal med din læge inden rejsen, hvis du er i tvivl om noget.

Et par ting om kokablade- og te:
Lad være med at tage kokablade eller koka-te med hjem. Selvom mængden af kokain i bladene er meget lille, så betragtes de i Europa som narkotika, da der kan udvindes kokain af dem. Bladene og teen er lovlige i det meste af Andesregionen (Peru og Bolivia,) dog ikke i Chile; her er det også principielt ulovligt, men accepteres af kulturelle og medicinske årsager og i mindre mængder.

Det er ulovligt at indføre kokablade/te til Europa. Det vil blive beslaglagt, og man risikerer en straf. Undskyldninger om, at man er kommet direkte fra Inkastien i Peru, og har lidt frygteligt af højdesyge, hjælper altså ikke!

Læs mere om trekking og friluftsliv her