Sète er en mindre fisker- og havneby, der rummer overraskende mange og flotte væg- og gavlmalerier. Byen, der ligger lige syd for Montpellier, blev grundlagt i 1666 af Ludvig XIV, kendt som Solkongen. Byen skulle være porten for skibstrafik fra Middelhavet og ind i landet via en kanal, Canal du Midi, som blev åbnet 1681. Og det er netop ad denne vej, jeg er kommet til Sète. Ganske vist ikke med båd men på cykel fra Toulouse, hvorfra man kan følge en rute på 250 kilometer langs kanalen, der ender ved Middelhavet ud for Sète.
Sète er en charmerende by domineret af vand fra Middelhavet og talrige kanaler. På denne dag i begyndelsen af maj også lidt fra skyerne. Foto: Karin Møller-Olsen
Væg- og gavlmalerier en masse i Rue du Tunis
Mit ophold i Sète begrænser sig til et enkelt døgn, så blandt oplevelser i byen prioriterer jeg at se flere af de mange gavl- og vægmalerier, der findes rundt om i byen. Mest koncentreret og frodigt i Rue du Tunis i den østlige ende af byen.
Rue de Tunis er en smal gade, nærmest bare en gyde, på 500 meters længde, med mangfoldig og vildtvoksende Street art. Foto: Karin Møller-OlsenDen lille prins fra Antoine de Saint-Exupéry’s bog af samme navn, er fundet ind i Rue de Tunis. Bogen, der er fra 1943, handler om det, man kun kan se med hjertet, nemlig, kærlighed, venskab og omsorg. Foto: Karin Møller-Olsen. Hverken døre eller porte friholdes for gadekunst i Rue de Tunis, her med en opfordring til at synge “La la lala”. Foto: Karin Møller-Olsen.Påfugle i Rue de Tunis. Foto: Karin Møller-Olsen.En ark med bebyggelse pryder den meget smalle endevæg ved starten på Rue de Tunis, hvor kun cykling er tilladt. Foto: Karin Møller-Olsen.
MaCO – et Museum under åben himmel
Mens Street art i Rue du Tunis har eksisteret i årtier uden koordinering og officielt stempel, har andre dele af Sète lidt mere koordineret Street Art under betegnelsen MaCO. Det er en forkortelse for Musée à Ciel Ouvert, det vil sige Museum under åben himmel. Siden 2008 har man kunne se MaCO på vægge og gavle spredt over store dele af byen. MaCO vokser og forandrer sig hele tiden, værker forsvinder og nye kommer til. Alle værker er udført af navngivne kunstnere og de fleste af værkerne kan ses i flere år. Turistbureauet i Sète har udgivet et bykort med angivelse af 44 steder i byen med gavl- og vægmalerier, så man kan gå rundt og finde dem i forskellige bydele.
Les murs ont des oreilles er navnet på en parisisk gadekunstner. Her et værk fra 2024 i Rue Jean Jaurès i Sète. Foto: Karin Møller-OlsenGavlmaleriet i Grand Rue Haute er fra 2018 og udført af to brødre Ratur & Sckaro. Foto: Karin Møller-Olsen.Alexone står for dette værk fra 2013 i Rue de Matz. Foto: Karin Møller-Olsen.“Le sac de Rome” – Plyndringen af Rom – hedder dette værk af Andrea Ravo Amttoni øverst på en gavl i Rue Dormet, 2019. Foto: Karin Møller-Olsen.
Sète – set fra oven
Sète har 40.000 indbyggere og ligger for enden af en lang tange mellem Middelhavet (tv) og Thau-lagunen (th), hvor der dyrkes østers i store mængder. Her set fra den 180 meter høje Mont St-Clair-klippe over byen. Foto: Karin Møller-Olsen.Det sidste stykke af den 250 kilometer lange cykeltur langs Canal du Midi til Sète kører vi på en 12 kilometer lang tange langs en stor lagune, Étang de Thau. Her med klitter ud mod Middelhavet i højre side. Foto: Karin Møller-Olsen.
Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018.
Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie.
Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004.
I 2024 har jeg modtaget Turespañas pris for den bedste rejseartikel, der giver anledning til at reflektere over bæredygtig turisme i Spanien.
Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk
Kunstværker af malere som Henri Martin, Jean-Paul Laurens og Paul Gervais pryder de imponerende sale på Capitole, Toulouses rådhus, hvor der er gratis adgang til at beundre arkitekturen og malerkunsten. Og modsat rådhuset – på den anden side af Place du Capitole – skal man huske at hæve blikket og se de 29 malerier fra byens historie, der findes under arkaden.
Mogens HansenKommentarer lukket til I øjenhøjde med både fugle og fisk i Sydfrankrig
Af MOGENS HANSEN På vores køretur i Sydfrankrig dukker en uventet stor bygning op i det fjerne. I bilen diskuterer vi, om det mon er en katedral eller en vingård. Det sidste kunne godt være tilfældet, da vi er i
Disneyland i Paris er for alle Hvem vil ikke gerne en tur til Disneyland i Paris. Lige nu kan du booke hele familien ind på et af de mange spændende ferieboliger, der ligger rundt om den store forlystelsespark. Book nu
Aage KrogsdamKommentarer lukket til Middelalderidyl i Strassburg
Den smalle turbåd glider langsomt gennem en af byens mange kanaler. Hele tiden passerer vi maleriske gamle middelalderhuse hvor mange har altaner, hvorfra pelagonier i flotte mest røde farver pryder de lidt skæve og gamle huse. Vi er på kanaltur
Aage KrogsdamKommentarer lukket til Alsace er ikke vin alene
I bjergkæden Vogeserne i Alsace i Nordøstfrankrig kan du opleve en smuk natur og gamle borge og klostre. På natursiden er det nok den flotte gletchersø Gerardmer, der ligger 666 meter over havet, der indtager pladsen som et af de