En tur med gummistøvler på vaden kan være en meditativ oplevelse, hvor man fortaber sig i uendelige vidder og flad havbund. Sådan har det i hvert fald været for mig, de gange jeg har været på tur i Vadehavet. Senest ved Juvre på det nordøstlige Rømø.
Hold øje med tidevandet i Vadehavet
Klokken nærmer sig 12 på denne martsdag, da vi ankommer til Juvre på Rømø. Det er lige omkring dette tidspunkt, der er ebbe, og vandet altså er lavest. Bente Bjerrum, der er naturguide, fortæller, at der er seks timer mellem ebbe og flod. Tidspunkterne skubber sig fra dag til dag, så det er vigtigt at tjekke tidevandstabellerne. Og så er det bedst at gå ud lidt før, vandet er lavest og gå ind igen i god tid inden, vandet for alvor begynder at stige. “Det er farligt at opholde sig ude på vaden, når det bliver højvande, og hvis der er dårlig sigtbarhed, skal man slet ikke gå ud. Hvis man ikke kan se land, er der risiko for, at man mister orienteringen og går ud i havet i stedet for mod land”, advarer Bente Bjerrum.
Vi er heldige, vejret er klart og stille. Solen skinner og vaden synes at fortsætte i det uendelige. Godt 500 meter fremme ligger en stor østersbanke, der står som en mørk bræmme foran en stribe med blåt vand. I det fjerne en banke med en stor flok spættede sæler.
Årligt besøg af 15 millioner vadefugle
Vi traver afsted gennem den våde, mudrede sandbund, hvor sandormene flittigt har lavet den ene bunke ved siden af den anden. Alle vegne stikker blåmuslinger og hjertemuslinger frem, og selvom vi endnu ikke er nået ud på østersbanken, er her mange østers. Flere er åbne og gamle, men der er også mange lukkede friske østers, og vi får hurtigt fyldt vores medbragte spande.
Lige nu er vi næsten de eneste “vadefugle” her. Men der kommer flere. Faktisk kommer her hver eneste år mellem 12 og 15 millioner vadefugle for at fouragere. Ryler, kobbersnepper, storspover, spidsænder, bramgæs og mange andre vandfugle slår sig ned i kortere eller længere tid. Nogle af dem formår at fordoble deres vægt inden, de flyver videre.
Verdens største spisekammer
En af de fugle, der bliver ved Vadehavet og yngler, er strandskaden. Og sådan en mellemstor fugle spiser 300 muslinger om dagen. Med rundt regnet en halv million strandskader i området betyder det, at denne art alene sætter 150 millioner muslinger til livs – hver dag! Det er næsten ikke til at forestille sig, at der kan være så mange muslinger.
Forklaringen ligger i tidevandet. Ved lavvande bliver 60% af havbunden ramt af sollyset. Det sætter gang i produktionen af alger, der er føde for havbundens dyr som snegle, muslinger og sandorm. Derfor er der produktionen af føde enorm:
”På en kvadratmeter havbund er der mere liv end på en kvadratmeter regnskov”, fortæller en anden naturguide, Frands Soberra, som vi møder her ved Vadehavet. Og derfor går Vadehavet også under navnet “Verdens største restaurant”.
Østers ad libitum
Østers er en efterspurgt delikatesse. Det er interessant, at flere af os er parate til at betale kassen for østers på en restaurant inde i byen, samtidigt med, at man her ved Vadehavet selv kan gå ud og plukke alle de østers, man vil. Ganske gratis.
De østers, vi finder her, er Stillehavsøsters. Det er ikke alene en invasiv, men også en meget formeringsdygtig art. Bente Bjerrum fortæller, at østers er tvekønnede i den forstand, at de begynder som hanner og når de som tre-årige er voksne, bliver de hunkønnede. Og sådan en voksen østers kan lægge op til en million – altså 1.000.000 æg på én gang. Ikke så mærkeligt der er nok af dem.
Læs mere og find guidede ture:
Jeg var inviteret på østerstur af Visit Rømø og Tønder og Vadehavets Oplevelser. Ingen af organisationerne har haft indflydelse på mit blogindlæg.
