Et orange festfyrværkeri springer mig i øjnene, da jeg går ind ad døren til “Spiegel-Kantine” på Museum für Kunst und Gewerbe. Et rum, hvor alt fra gulv til loft, fra borde til stolehynder har kraftige orangerøde farver. Og fra loft og vægge lyser et stort antal orangerøde Verner Panton lamper. Det er nemlig den danske designer Verner Panton, der har skabt rummet, der i mange år fungerede som kantine for medarbejderne i Hamborgs store mediehus Der Spiegel. I 1968 blev Verner Panton bedt om at designe interiøret til alle rum i det dengang nybyggede forlagshus. Og designeren gav hvert rum sin farve, der så var gennemgående fra vægge til askebægre. Det var nemlig dengang, hvor der stadig blev røget tæt på redaktionerne.
Efterhånden som smagen ændrede sig, blev de fleste rum malet over med hvidt, men kantinen forblev som oprindeligt. I 2008 blev den erklæret bevaringsværdig og da Der Spiegel i 2011 får nye lokaler, bliver hele kantinen doneret til Museum für Kunst und Gewerbe.
Projekt livets træ
Museum für Kunst und Gewerbe kan oversættes til “Museum for kunst og kunsthåndværk”. Det rummer faste udstillinger med alt fra barok porcelæn over østasiatisk kunst til fotografi og “nye medier”. Og altså Spiegel kantinen. Blandt de temporære udstillinger betages jeg af Ernst Gamperls “Lebensbaumprojekt”. Det starter med et 230 år gammelt egetræ, der vælter i en storm i 2008. Og så får kunsthåndværkeren mulighed for at bearbejde det 33 ton tunge egetræ med en diameter på 1,4 meter. Det bliver til ialt 97 unikke søjler, krukker og skåle af træ, hvor de forskellige åretegninger er bevaret på smukkeste vis. Og nogle altså udstillet her.
Imponerende Kunsthalle med malerier gennem 800 år
Store kunstværker skal have højt til loftet. Det får de i Hamborg Kunsthalle’s renæssancebygning fra 1869. Det er opløftende i sig selv at gå op ad den brede hovedtrappe, hvor marmorsøjler på begge sider bærer førstesalen. Her er værker af de største internationale kunstnere fra det 14. til det 20. århundrede. Jeg dvæler blandt andet ved Max Liebermanns impressionistiske gengivelse af livet på en terrasse en sommerdag ved Elben, Edwards Munchs Madonna og Caspar David Friedrichs “Vandrer over tågehavet”. Sidstnævnte er godt nok noget mindre, end jeg havde forestillet mig. Men det bliver museet jo ikke mindre af. Kunsthalle er Hamborgs, ja måske hele Tysklands største og mest imponerende kunstmuseer. Den permanente udstilling omfatter 700 værker og hertil kommer rækker af særudstillinger.
Hamborgs grønne bunker
I Hamborgs vestlige ende ligger St. Pauli kvarteret, bedst kendt for Landungsbrügge ved Elben og forlystelsesgaden Reberbahn. Her ligger også Millerntor Stadium, hvor fodboldklubben FC St. Pauli holder til. Ved siden af stadium en højbunker, Hitlers Flakturm IV, fra anden verdenskrig. Bunkeren måler 75 x 75 meter i grundplan og er den største højbunker nogensinde. Den er bygget i 1942-43 som antiluftsskytstårn med beskyttelsesrum i bunden.
Siden 2024 har bunkeren været et yndet turistmål. Da blev nemlig en grøn forhøjelse af bunkeren færdiggjort og i gennemsnit har 4.000 besøgende dagligt besteget “Der grüne Bunker” ad en 550 meter lang “bjergsti”. Den løber udenpå bunkeren og fører op til en taghave i 58 meters højde. Oprindeligt var bunkeren 38 meter høj. De sidste 20 meter er bygget ovenpå i form af grønne terrasser. Samtidigt er dele af bunkeren indrettet med bar, hotel og restaurant. Og hvad enten man sidder i en bar på det plan, hvor bunkeren oprindeligt sluttede eller på taghaven, er udsigten formidabel.
Freddy Mercury forever – Queen koncert i Laeiszhalle
Mens vi var i Hamborg ville der være en koncert med numre af legendariske Queen. Den ville finde sted i byens store gamle koncerthus Laeiszhalle fra 1908. Her ville sangeren Valentin L. Findling trykke den af i rollen som Freddy Mercury. Det har han med succes gjort gennem de seneste fem år. So what’s not to like?
Desværre er vi sent ude med at få billetter, så vi ender sammen med knap 200 lidelsesfæller på galleriet, hvor det er ganske umuligt at se scenen. Faktisk lægger jeg ud på en plads, hvor jeg ser direkte ind i en bred søjle. Det lykkes mig at rykke to pladser, så jeg faktisk kan se den øverste del af scenetæppet. Her kastes levende billeder op, der viser, hvad der foregår nede på scenen. Men godt er det ikke. Lidt som at se en grynet koncertfilm fremfor at være til en livekoncert.
Men stemningen blandt de bedre placerede gæster fejler ikke noget. Mange synger med og der rokkes og rulles både i sæderne og stående på de bænke, der er placeret bagest på 2. loge i begge sider. I pausen får vi at vide, at heller ikke fra 2. loge er der udsyn som er værd at skrive hjem om. Men et par gange har jeg held til at snige mig fra galleriet og ned på balkonen, hvor jeg kryber sammen foran gelænderet, hvorfra jeg kan spotte sceneshowet. Og det er svært ikke at blive revet med, efterhånden som flere af Queens tophits Someone to love, Don’t stop me now, We will rock you, We are the champions og nummeret over alle numre, Bohemain Rapsody truer med at sprænge væggene.
Valentin L. Findling trykker den af som Freddy Mercury og stemningen i Laeiszhalle er høj blandt næsten 2.000 Queen entusiaster. Her har jeg sneget mig frem mellem tremmerne på balkonen for at se og fotografere ned på scenen. Og heldigvis er der ingen blandt de begejstrede tilhørere, der protesterer imod, at jeg et par gange maser mig frem. Foto: Karin Møller-Olsen.
Valentin L. Finding med band spiller i Laeiszhalle igen den 11. september. Er du vild med Queen, er det en god anledning til et Hamborg besøg. Men sørg for at få billet til gulvet, balkonen eller 1. loge, hvis du vil se scenen.
Billet til fem af Hamborgs store kunstmuseer – Kunstmeilen
Mens vi var i Hamborg havde vi et Kunstmeilenpass. Det er en billet, der giver adgang til fem store kunstmuseer i Hamborg: Kunsthalle, Museum für Kunst und Gewerbe, Bucerious Kunst Forum, Kunstverein og Deichtorhalle. Et pas til tre dage koster 35 euro.
Mens vi var i Hamborg boede vi på Hotel the Fontenay, som du kan læse om her.
Læs også:
Se Hamborg fra toppen af St. Michaelis KIrche og Elbphilharmonie
