De første ofre for den tyske besættelse af Danmark den 9. april 1940 var tre grænse-overgendarmer. Deres navne står på en mindesten ved jernbaneviadukten i Padborg, hvor udåden fandt sted tidligt om morgenen: A. S. Albertsen, J. P. Birk og A. A. Hansen. Med denne tilføjelse på mindestenen: ”Skudt af civilklædte personer 9. april 1940”.
Historien om Grænsegendarmkorpset fortælles på det nærliggende Frøslevlejrens Museum. Her kommer den korte udgave: Grænsegendarmeriet blev oprettet i 1839 under Frederik 6, dengang for at sikre toldbeskyttelse af Hertugdømmernes toldgrænse langs Elben. Ved grænsedragningen i 1920, vores nuværende grænse mod Tyskland, var det grænsegendarmerne, der døgnet rundt patruljerede langs grænsen. Det uniformerede og bevæbnede korps var hverken en del af politiet eller hæren, men var underlagt Finansministeriets Departement for Told- og Forbrugsafgifter, og fortsatte efter besættelsen grænsebevogtningen i samarbejde med de tyske toldmyndigheder.
Men grænsegendarmerne kom i den tyske besættelsesmagts søgelys, da deres chef Svend Bartholin Paludan-Müller omkom i kamp med besættelsesmagten den 26. maj 1944 i tjenesteboligen i Gråsten; og grænsegendarmerne kom til at dele skæbne med danske politifolk, da den tyske besættelsesmagt iværksatte Aktion Möwe den 19. september 1944.
Frøslevlejrens historie
Det er en gribende oplevelse at besøge Frøslevlejren, der blev opført i 1944 som tysk interneringslejr og blev drevet af det tyske sikkerhedspoliti. Formålet med lejren, var den danske regerings forsøg på at beskytte danske statsborgere mod deportering til tyske koncentrationslejre. Blandt de indsatte var politiske fanger, modstandsfolk, politifolk og gendarmer. Men stik imod alle aftaler blev flere end 1600 fanger sendt til de berygtede koncentrationslejre, blandt dem 141 grænsegendarmer. Korpset bestod på det tidspunkt af 337 gendarmer, hvoraf de 291 blev pågrebet ved Aktion Möwe. Ved det pigtrådshegn, som omgav lejren er rejst en mindemur med navnene på de deporterede og omkomne gendarmer.
På Frøslevlejrens Museum fortælles lejrens historie, om livet som fange med en uvis fremtid – fjernt fra hjemmet og ens kære.
Men endelig kom befrielsen den 5. maj 1945; Adolf Hitlers nazistiske Tyskland var brudt sammen, og fangerne blev sat fri. Nu skiftede Frøslevlejren navn til Fårhuslejren, og blev en straffelejr for retsopgørets dømte, der havde samarbejdet med den tyske besættelsesmagt. De dømte kom især fra det tyske mindretal i Sønderjylland, hvor mange opfattede retsopgøret som dybt uretfærdigt.
Har de noget at fortolde?
Håndfladerne er lidt fugtige, da vi træder ind på Told- og Grænsemuseet i Padborg. Men selv Børnenes Toldkontor er ubemandet; der er ellers nok af uniformer, hatte, kasketter og andet tilbehør i børnestørrelse til grænseovergangens toldsted, men ingen stillede det inkvisitoriske spørgsmål: Har De noget at fortolde? Brochuren Børnenes Toldkontor lover spændende oplevelser, straks gendarm-kasketten er kommet på plads; gendarmerne beder om hjælp til at fange tyve, smuglere og fjendtlige soldater. Og selvfølgelig skal smuglerbæltet afprøves og et børnepas udstedes. Anekdoter og smuglerhistorie fra grænselandet står i kø på museet.
Et beslaglagt hjemmebrænderi ligner til forveksling den termostatstyrede konstruktion, som min meget fingernemme fætter fremstillede i vores fælles ungdom i Vendsyssel. Pointen er jo, at man ved stram styring af temperaturen, undgår den livsfarlige fusel. Tænk bare på musikgruppen De Gyldne Løver, der dengang i Vendsyssel huserede med nummeret Hjemmebrænderiet, hvis produkter absolut ikke var fuselfri.
Til venstre for hjemmebrænderiet er en såkaldt Sprittorpedo, hvis dunke indeholdt smuglersprit fra for eksempel Tyskland. Sprittorpedoen blev sejlet ud til en aftalt position i dansk farvand, en fastbundet sæk med salt sendte smuglergodset ned på havets bund. Efter to-tre dages forløb var saltet opløst, sprittorpedoen kom op til overfladen og smuglergodset kunne afhentes.
Fra museets have er der en billedskøn udsigt ud over Kruså Tunneldal, der byder på 30 meter høje, stejle skrænter og grænsevandløbet Krusåen, der har sit udløb i Flensborg Fjord.
Kongelige Gråsten og forsoning i Sønderborg
I Sønderjylland holdt mange vejret, ikke mindst i Gråsten, da dronning Margrethe 2. overlod tronen til Frederik 10. den 14. januar 2024. For hvad nu med de kongeliges traditionelle sommerophold på Gråsten Slot, en tradition som tronfølgerparret, senere Frederik 9. og dronning Ingrid, påbegyndte i 1935. Det betød, at der blev skabt et helt særligt forhold til sønderjyderne og Sønderjylland. Traditionen ser ud til at fortsætte, for den 9. juli 2024 fik Danmarks nye kongepar en officiel modtagelse på torvet i Gråsten i anledning af den såkaldte residensforlæggelse til Gråsten Slot.
Jacob (tv) og Lukas er blandt de mange aktører, der gør historien levende på Historiecenter Dybbøl Banke.
Læs mere
Frøslevlejrens Museum
Told- og Grænsemuseum
Historiecenter Dybbøl Banke
Sønderborg Slot
Deutsches Museum Nordsleswig
Sønderjylland
Litteratur til rejsen
Turen går til Grænselandet, Kristian Ditlev Jensen og Gunhild Riske, Politikens Forlag 2020.
Gendarmstien, Ulla Conrad, Forlaget Hovedland 2020.
Slagtebænk Dybbøl – 18.april 1864, Tom Buk-Swienty, Gyldendal 2008.
Dommedag Als – 29. juni 1864, Tom Buk-Swienty, Gyldendal 2010.
