Det føles lige, som det skal. Lyset fra solens genskin i den hvide sne på langrendsløjpen. Det er vinter, der er sne, og vi suser forbi nåletræer og søer sammen med svenskere i fjedrende langrendsstil.
Vi er i Billingen i Sverige, fem timer nord for København. Det er officielt træningscenter for folk, der skal i form til det 90 km lange legendariske langrendsløb Vasaløbet, og så er det åbent for alle os andre, som bare gerne vil bruge en weekend på langrendsski uden at køre alt for langt. Her er snegaranti og kunstsne på de præparerede løjper, langrendsskiskoler, personlig træning og midt i det hele ligger Billingehus – et spahotel og konferencecenter med udsigt over langrendsløjpen, slalombakken og den store skøjtehal.
Sauna, massagestole og 1970’er-æstetik
Vi ankommer samtidig med en flok svenske erhvervsfolk klædt i ens blå trøjer og med navneskilte om halsen. Hotellet ligger i stolt betonæstetik fra 1970’erne på toppen af Billingebakken, omgivet af en gigantisk parkeringsplads. Receptionen er bygget til at tage imod mange på en gang. Der er bar, bistro og pejsestue, spillerum med bordtennis og bordfodbold, og rummelig restaurant med brune bløde plysstole og udsigt over byen Skövde. Til venstre for receptionen fører en trappe ned til den nybyggede Earth Spa, yogasalen og fitnesskælderen. Flere trapper fører op til et fordelingsplateau med sauna og massagestole og videre hen af gange med tæpper i gult, brunt og orange organisk mønster i Verner Panton-stil. Hotellet har 238 værelser i alt, men her føles ikke crowded. Logistikken er tænkt ind i arkitekturen – og i bevægelsesmønstrene. Når man tjekker ind, vælger man samtidig, inden for hvilken time, man gerne vil spise morgenmad. Fra 8.30 til 9.30, 9.30 til 10.30 eller 10.30 til 11.30.
Langrendsløjper markeret efter sværhedsgrad
Vi er på ski en halv time efter, vi er ankommet. Der er langrendsudlejning i Billingecentret lige ved siden af, og sporene fører direkte herfra og op til terrænet, hvor løjperne er mærket efter sværhedsgrad. Campingslingan, som fører forbi en klynge campinghytter i træ, er let. Sjösvägen, som passerer en skovsø med fiskerhuse og bålpladser, er mellem. Det samme er Gamlaslingan og Toppslingan. Kun den sorte Elitstickat har status som avanceret. I alt er der 11 km præparerede løjper med kunstsne og dertil 30 km med natursne. Løjperne løber mellem nåletræerne, rundt i bløde sving og op og ned ad bakker. Det er ikke åbent fjeld, som man kan opleve det i Norge eller længere nordpå i Sverige. Men ruter mellem træerne, mærket med farver og skilte, så man ved præcis, hvor man er.
Japansk renselse i 2000 m2 spa
Lyset tændes på løjperne, så snart mørket begynder at falde på. Vi tager det som et tegn til at bevæge os tilbage til hotellet og prøve den ny-indviede 2000 m2 store Earth spa. Farverne er mørke og tonet efter naturen omkring os. Vi får udleveret en badekåbe, tøfler og en lille bastkurv med et glas i tyk plastik, håndklæde og vaskeklud. Spareceptionisten smiler og fortæller, at vi kan starte spaoplevelsen på japansk vis ved at kaste vand over skulderen tre gange og smide den negative energi væk. Og supplere med at kaste vand over højre skulder for at kalde den positive energi frem.
Foto: Trine Beckett
Lyden af bølger eller skov i ørerne
Vi renser os på japansk siddende på små træskamler i en kønsopdelt omklædning. Da vi er rene og rensede, kan vi gå ind på fællesområdet og selve spaoplevelsen. Her er kolde og varme bassiner, en tønde med is og koldt vand, saunaer og dampbad, vandsenge med lyden af bølger eller skov i ørene (man kan selv vælge) og massage i sengene. Her er lysterapirum, hvor man bliver opfordret til at meditere og trække en lille seddel med en positiv affirmation, og her er ”bjerg-rum”, hvor man kan ligge i bløde senge og kigge ud over Billingebakken, hvor liften kører og skiskolebørn lærer slalom. Timerne går hurtigt i den dæmpede belysning og badekåber.
Udsigt som Astrid Lindgren
Næste morgen er vi på løjperne igen. Det har regnet i nat, men sporene er stadig hvide af kunstsne. Kun lidt glatte i bunden, fordi de er iset en smule til. Her er lyst og fint, og vi løber nogle runder sammen med de andre langrendsentusiaster og små børn på langrendsskiskole. Naturløjperne er dog ikke længere præparerede. Sneen er smeltet og da vi forsøgsvis følger en løjpe uden for sporet, bliver sneen hurtigt erstattet af grus. Vi tager skiene af og går langs bredden af søen til en af de små fiskehytter. Udsigten er smuk og svensk som en Astrid Lindgren-fortælling og vi pakker madpakkerne ud og sætter os ved et bålsted. I en stor aflukket kasse ved siden af ligger brænde, som man kan købe, hvis man har Swish, det svenske Mobilepay.
Yoga i jordfarver
Tilbage på hotellet er der hathayoga. Salen er i mørke rolige naturfarver – trægulv, en gylden gong og sorte måtter. Vi hopper med på holdet og bliver strukket ud, professionelt og venligt guidet på svensk. Til sidst slutter vi af med en lavendelpude for øjnene i dyb shawasana. Yoga i jordfarver er den perfekte partner til skiløbet og vinterstemningen udenfor.
Vi kan egentlig godt nå en tur til på ski inden aftensmaden, men vælger at tage på skøjtebanen, der ligger som en del af Billingecenteret lige ved siden af hotellet. Skøjtebanen er stor og overdækket, og da vi ankommer, er der ishockeykamp mellem to lokale hold. Hver gang der er mål, spiller kommentatorerne ti sekunder fra titelmelodien af Karlsson på taget. Da kampen bliver fløjtet af, myldrer det ud med svenske familier, der ligesom os bruger lidt af deres sene eftermiddag på at øve kunstskøjtesving eller spille hobby-ishockey.
International stemning på bjerget
Pistemaskinerne kører på løjperne, da vi slutter dagen på hotellets restaurant. Vi får bord ved vinduet og kan kigge ud over Billingebakken. Byen Skövde ligger oplyst for foden af bjerget. Det føles meget internationalt med amerikansk blød jazz i højtalerne, jordfarvede plysstole og servering af cocktails. Og så er det bare helt svensk og kun fem timer fra København. Vores kroppe er sportstrætte på den gode måde, og vi har det som om, vi har fundet et nordisk Club La Santa for vintersport, hvor vi har det hele lige omkring os. Vi tænker, at det ikke sidste gang, vi tager hertil.
