Tilbage i 90’erne hærgede krigen på Balkan, og det gamle Jugoslavien blev delt op i flere nye lande – herunder Kosovo. Jeg har besøgt hovedstaden, Pristina, for at få en fornemmelse af hvad man kan opleve i Europas yngste nation
Det vrimler med stakke af nye fliser, sanddynger, afspærringer og store gravemaskiner – ja, det ligner nøjagtigt hvad det er; én stor rodet byggeplads. Men bagved al byggekaosset ligger den smukkeste katedral med en bred trappe op til indgangen og to slanke hvide tårne knejser majestætisk på hver side af bygningen. Det er Moder Teresa-katedralen – en af Pristinas flotteste bygninger, og den syner da også virkelig af noget mod den lyseblå himmel på en sommerdag i maj.
Jeg kan allerede skimte dens tårne, da jeg går ad den lange gågade og nysgerrigheden bringer mig ned foran den til et virvar af byggerod. Ja, det roder; det er der ingen tvivl om, men det varmer mig alligevel at se, at her i gang i udviklingen, renoveringen og nybyggeriet. Kosovo er jo ikke ligefrem et land, der har haft det nemt. Så det er dejligt at se, at her er råd til vedligehold og nyopførelser. Katedralen blev påbegyndt i 2007, og er i dag en af Pristinas virkelig ikoniske vartegn.

Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Kosovo – en af verdens nyeste lande
Men hvordan er det med Kosovo? Er det et land, eller hvordan er det nu? Historien er, at Kosovo officielt erklærede sig uafhængig af Serbien i februar 2008 og mere end 100 lande, herunder Danmark, anerkender i dag Kosovo som en selvstændig stat.
Serbien opfatter stadig Kosovo som et uafhængigt land, og ser man på googlemaps, så vil man opdage, at grænselinjen mellem Kosovo og Serbien i nord og øst er stiplet – det vil sige, at der stadig ikke er enighed om grænsen. Grænsen har status som administrativ grænse, fordi Serbien ikke anerkender Kosovos uafhængighed.
Mange kalder Kosovo for et af verdens nyeste rejselande, og det som jeg oplevede på min rejse i landet og hovedstaden var, at der faktisk er en del turister. Min fornemmelse er, at flere og flere er nysgerrige på, hvad der er at se i Kosovo. Pristina forekom mig umiddelbart som en moderne hovedstad, der kunne minde om enhver anden hovedstad et sted på Balkan, og turisterne er begyndt at komme og opleve både Pristina og andre byer. Der er afgjort også noget at opleve i Kosovo.

Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Pristinas kontraster og lokalkolorit
Pristina er en interessant by, fordi den er meget kontrastfyldt. Du kører forbi moderne skyskrabere på vej fra lufthavnen og ind til centrum, og så kan du opleve grå bygninger fra kommunisttiden ligge side om side med nye huse, moskeer og kirker. Det gør det til en spændende by at spadsere rundt i – for der er hele tiden noget, der fanger øjet.
En af de virkelig bemærkelsesværdige bygninger er Pristinas Nationalbibliotek. Den kan man simpelthen ikke undgå at lægge mærke til. I noget tid, vidste jeg ikke helt, om jeg skulle synes om den eller ej – men speciel er den i hvert fald.
Der er noget brutalt og koldt over den, ligner den noget rumskibsagtigt eller et fængsel – jeg kom aldrig helt til nogen konklusion, men én ting, kan man sige om den; den er modig og helt sin egen. Indeni er den utrolig smuk med store svale marmorgulve og ovenlysvinduer og et behageligt naturligt læselys. Så biblioteket gør nydeligt sit arbejde – nemlig dét at være et læsevenligt sted at studere.
Mit første logi ligger i nærheden af den gamle bazar, hvor jeg rigtigt får lokalkoloritten ind under huden. Markedet er et stort leben af boder med grøntsager, frugt, håndværk og små cafeer, hvor folk sidder og drikker kaffe og slår en sludder af over dagens handel. I eftermiddagssolens gyldne lys lyder bønnekaldet fra minareten i den lokale moské, og grøntsagsdyngerne dækkes til for natten, inden folk begynder at gå hjem til aftensbordet.

Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Kosovo er som født påny
Den første plads, man kommer til, når man går nede fra den gamle bazar, er med en prægtig statue af Skanderbeg, den albanske nationalhelt, der troner stolt til hest med en moderne højhus bagved. Kontrasterne er slående, og det er netop dét, som man lægger mærke til i Pristina. Skanderbeg-pladsen går ud i gågaden, som er samlingsstedet for folk, der hygger sig på restauranter og cafeer. Der er en livlig stemning, som i enhver anden hovedstad. Folk er på indkøb, børnene fjanter rundt og unge mødre mødes med deres barnevogne.
At slentre ned ad gågaden i Pristina er som at gå så mange andre steder, men enkelte ting fortæller mig, at tingene er lidt specielle i dette land. Blandt andet Bill Clinton-statuen på boulevarden af samme navn. Det er en hyldest til den hjælp Kosovo modtog fra USA under krigen og vidner om et land, der har været helt kørt i sænk både under og efter krigen – men håbet blomstrer i Pristina.
Nede ad en sidegade finder jeg New Born-monumentet, der er en kunstnerisk skulptur, som skal symbolisere Kosovos genfødsel som en selvstændig nation. Den skal understrege Kosovos uafhængighed af Serbien og er et flot og farverigt stykke kunst, der får megen opmærksomhed. Masser af folk vil gerne tage lave selfie foran monumentet. New Born viser, at Kosovo følte sig nyfødt og var klar til at starte på en frisk efter krigen. Så jeg kan tydeligt mærke optimismen og troen på fremtiden i Kosovo.

Foto: Anette Lillevang Kristiansen
Værd at vide om Kosovo
Hvordan kommer man til Pristina?
Blandt andet Norwegian flyver til Pristina fra København. Flybilletten tur/retur vil stå i omkring 2.000 kr. afhængigt af, hvornår man vil rejse.
En lufthavnstaxi til centrum af Pristina koster 25 euro, som er fast pris. Aftal ellers prisen med taxichaufførerne på forhånd.
Hvor kan man bo?
Et godt hotel i centrum er Hotel Prima, der ligger i nærheden af den gamle bazar. Det er et hyggeligt familieejet hotel med god morgenmad og et venligt og hjælpsomt personale. Hotellet ligger i gåafstand til gågaden og de centrale torve. Prisen for et værelse med morgenmad er omkring 50 euro – hotellet ligger i et stille kvarter lidt tilbagetrukket fra vejen, så der er ro og fred.
Ellers er der mulighed for at leje lejligheder med badeværelser og et lille tekøkken med køleskab, så man kan opbevare for eksempel morgenmad og drikkevarer.
Hvor kan man spise?
På gågaden og omkring Skanderbeg-pladsen er der masser af gode restauranter og cafeer. Priserne starter ved omkring fem euro for lette retter. I bazaren kan man mest købe frugt, grønt og købmandsvarer, men der ligger enkelte små kaffebarer omkring bazaren.
Restauranterne har en godt udvalg i madretter fra Kosovo og Balkan generelt, men også det internationale/europæiske køkken er repræsenteret i form af gode pizzeriaer, italienske kaffesteder, tyrkisk kebab og gode bagerier.

Valuta/kreditkort
Kosovo bruger euro, og Pristina har flere bankautomater, hvor man kan hæve penge. De fleste butikker og hoteller tager også imod de mest almindelige kreditkort, men hav alligevel altid lidt kontanter ved hånden til for eksempel taxichauffører, busser og lignende.
Forholdsregler
Selvom Kosovo og byerne sydpå i landet virker fredelige, så skal man ikke lade sig snyde. Der ses jævnligt fredsbevarende militær i gaderne, og der er fortsat spændinger i det nordlige og østlige i grænseområde til Serbien. Mit råd er at holde sig til Pristina og så sydpå. Byen Prizren, som jeg også besøgte er meget fredelig og hyggelig, og her er mange turister.
Du kan læse mere om Balkan her:
Montenegro – et lille paradis på Balkan
Nyd solen og sommeren i Albanien

