Man kan mærke det, så snart man lander. Korsika er ikke bare en fransk middelhavsø. Men har sit eget sprog, egne skikke, sin egen musik i sin egen personlighed. Igennem tiden har øen været invaderet og tilhørt ikke bare Frankrig, men også Genova, Grækenland, romere og etruskere. Og måske derfor føler korsikanerne sig i dag frem for alt som korsikanere mere end noget andet.
Man ankommer til Ajaccio med båd eller med fly. Øens hovedstad har ca. 70.000 indbyggere og butikker, hoteller og gode restauranter, som har åbent året rundt, mens mange af de mindre byer langs kysten lukker ned uden for sæsonen.
Spahotel med udsigt i den gamle bydel
Vi tjekker ind på Hotel Fesch, som ligger midt i den gamle bydel – fem minutter fra havnen og en af de mange strande. Her er spa og tagterrasse med pool, hvorfra der er udsigt over hele byen og bugten. Fra de farvede huse og de smalle gader til de røde bjerge mod nord.
Fortet i Napoleons fødeby
Rundt omkring i Ajaccio er der flere statuer af Napoleon Bonaparte, som blev født i byen i 1769. I familiens hjem er der i dag indrettet museum. Vi bevæger os ned mod havnen og det gamle citadel, et fort, som genoveserne begyndte byggeriet af i 1492 for at beskytte mod indtrængende. Senere, da det var lykkedes franskmændene at overtage øen, udvidede de citadellet, og senere igen under anden verdenskrig, blev det fyldt op af italienske fascister og brugt som fængsel for franske modstandsfolk. Nu er det rekreativt område, med beplantning, udsigt og en hyggelig café, som frister til at blive hængende længe.
Kastanjer og andre lokale råvarer på byens marked
Vi bevæger os dog videre til byens marked, som er kendt for sine gode lokale produkter. Frugt, grønt, fisk, ost, olivenolie, vin, honning, cremer med lavendel og immortelle – blomsten som kan lindre og samtidig dufter skønt. Plus selvfølgelig alt med kastanjer – brød, kage, creme, pasta…. Fortællingen går, at korsikanerne, hver gang de blev invaderet, flyttede op i bjergene, i marquisen, og levede af kastanjer. Stadig i dag er kastanjerne en væsentlig del af det korsikanske køkken.
Én strand ud af 22
Ved boderne lyder samtaler på både fransk og korsikansk. Vi køber olivenolie og honning, vi kan tage med tilbage til Danmark og sætter de fyldte poser af på hotellet, før vi tager på stranden. For de lokale er det lidt tidligt på sæsonen, men for os er det perfekt. Øens vejr i april er ikke så langt fra en dansk sommer, og Ajaccio er omgivet er flere gode strande – 22 siger turistkontoret. Fra den øde Capo di Feno til Marinella, der ligger lige uden for byen, på vej mod lufthavnen.
Vi vælger Marinellas hvide sand og ligger i solen et par timer, inden vi vender tilbage til hotellet.
Fra pailletter til vandretøj på hotel Fesch
I restauranten er der godt fyldt op med mennesker – et ungt par er i aftendress, pailletter og jakkesæt, andre kommer i praktisk vandretøj. Vi får vin fra det lidt nordlige område Patrimonio, som også leverer til den belgiske konge. Aftenmenuen består af flere af de lokale råvarer, der fik vores tænder til at løbe i vand på markedet tidligere på dagen. Friskfanget torsk, safran, klementiner og dessert med kastanjer. Selvfølgelig. Vi må en tur på taget og nyde udsigten endnu engang og glæder os til at opleve meget mere af øen med sin helt egen personlighed.
