Den 700 år gamle uindtagelige fæstningsborg ligger for enden af Danmarks ældste dæmningsvej

En efterladt klapvogn vidner om, at dæmningsvejen med den gamle kampestensbelægning ikke er egnet til hverken kørestole eller barne- og klapvogne. Foto Hanne Würtz

Vandreturen til Kalø Slotsruin ad landets længste middelaldervej, anlagt på en 500 meter lang dæmning, er i virkeligheden på halvanden kilometer, for vel fremme på Kalø er der et godt stykke til selve slotsruinen.

Det var kong Erik Menved, der lod den første borg på Kalø bygge i 1313-1314 – en af de fire tvangsborge, der skulle holde folket i ave efter det store bonde- og adelsoprør mod stigende skatter i 1313. Befolkningen havde ikke lyst til at betale ekstra til krigsførelse. Ifølge Sjællands krønike “betvang han omsider jydernes gamle stivsind”.

Umulig at erobre

Der er sand, græs og sten på vejens første del, men på selve vejdæmningens smalleste sted er det den gamle kampestensbelægning, vi går på. Her kan korte ben godt blive trætte, så familiens yngste kan få brug for et lift på skuldrene. For størsteparten af den samlede strækning er uegnet til barne- og klapvogne – for ikke at tale om kørestole.

Midtvejs får man en klar fornemmelse af, hvorfor borgen var så godt som uindtagelig. Hvem ville give sig i kast med at føre en hær eller oprørsstyrker ad den smalle dæmning, som dengang var gennemskåret af en rende med en bro, som forsvarerne bare kunne fjerne. Og helt fremme ved borgen var der en bred grav, der gik over øen fra syd til nord – formentlig med en vindebro, der førte over til borgens eneste port.

Selve borgen ligger på øens højeste sted, godt 20 meter over havet, og i lang tid er det 10 meter høje tårn det eneste af ruinerne, vi ser.

Der er adgang via træbroen over jordgraven. Foto Hanne Würtz

Allerede ved træbroen over jordgraven kan man nyde udsigten over dæmningen, over strandengene til fastlandet med Hestehave Skov til den ene side og til den anden Ringelmose Skov. I dens udkant skimter man til højre Kalø Økologiske Landbrugsskole og bag skoven Kalø Jagtslot, hvor sekretariatet for Nationalparken Mols Bjerge havde til huse indtil 2022, da det flyttede til det hvide strandhus i vandkanten, hvor dæmningen begynder.

Fra vindebroen kommer vi ind i forgården, som kunne beskydes fra murene, og adgangen til den indre gård kunne kun ske gennem en solid port, som angribere skulle gennembryde for at komme ind til borgfolkenes sidste tilflugtssted, hovedtårnet med tre meter tykke mure.

Ruinerne er et paradis for små klatreaber, og de voksne har en undskyldning
for at følge med dem på opdagelse. Foto Hanne Würtz

Inde i den græsklædte borggård kan man prøve at forestille sig, hvordan her har set ud, hvordan tilværelsen har formet sig inden for murene, og hvilke dramatiske begivenheder der har udspillet sig.

Der var ikke adgang til tårnet, før trappen blev etableret. Foto Hanne Würtz
Der er rigelig med siddepladser på de lave murrester. Foto Hanne Würtz

En runde langs ydermurene taler til fantasien. Der skulle en passende blanding af mod og dumhed til at forsøge at invadere borgen fra søsiden. Mod sydøst er der ganske vist en naturhavn, men sejlads omkring Kalø kræver et godt lokalkendskab, da der kun findes to smalle passager, det dybeste 11 meter, gennem stenrevet, som beskytter hele Egens Vig. Hvis angriberne endelig nåede til land, måtte de forcere øens stejle skrænter og derefter de lodrette borgmure.

Ny trappe i tårnet

Trappen er konstrueret, så den kan fjernes igen uden at efterlade spor. Foto Hanne Würtz
Der fotograferes ivrigt fra allerøverst på trappen. Foto Hanne Würtz

Udsigten til Aarhusbugen og det naturskønne Mols er storslået. Den er blevet endnu bedre, efter at Realdania og Naturstyrelsen i 2016 etablerede en trappe op i tårnet. Trappen er udformet, så den kan fjernes igen uden at efterlade varige spor.

Man skal ikke lide af svimmelhed, når man forsøger at finde den helt perfekte fotovinkel.
Foto Hanne Würtz


En plads i solen med lidt styrkende. Foto Hanne Würtz

Fra tårnet er der flot udsigt til de græssende kreaturer videre ud over vandet og til fastlandet.
Foto Hanne Würtz


På vej ned ad trappen. Foto Hanne Würtz
Efter turens anstrengelser gør det godt med en is. Bagerst ses indgangen til slotscaféen.
Foto Hanne Würtz


Smuk naturoplevelse op ad en lille bakke. Foto Hanne Würtz


Traktørsted

Siden 1927 har der været traktørsted, hvor dæmningen begynder. Beboerne i det hvide hus fra 1906 – Strandhuset, tegnet af arkitekt Hack Kampmann – var begyndt at servere kaffe i en del af beboelsen og senere i en pavillon. Det blev for småt i længden, og i 1967 var Kalø Slotskro – et sort bjælkehus – en realitet. Isbar og madpakkehus er kommet til senere.

Adskillige års drøftelser er endt med, at Syddjurs Kommune har givet grønt lys til opførelsen af et besøgscenter under Nationalpark Mols Bjerge og – trods årelange lokale protester – samtidig tilsagn om nedrivning af den ikoniske Kalø Slotskro.

Det betyder dog ikke, at de 300.000 årlige besøgende på slotsruinen skal sulte og tørste. Tværtimod. I det nye velkomstcenter indrettes der spisested med panoramavinduer, der giver frit udsyn til dæmningsvejen og slotsruinen. Ishungrende bliver ligeledes betænkt, og parkeringspladsen flyttes og får bedre tilkørselsforhold.

Slotskroen skiftede i 2021 navn til Kalø Slotscafé og serverer både mad og drikke. Der er åbent om sommeren, indtil det nye center står klar. Den oprindelige tidsplan lød på 2026, men det er næppe realistisk, og der er ikke sat ny dato på.

Hver tirsdag aften i sommerhalvåret er der uformelt træf for veteranbiler, amerikanerbiler og motorcykler ved parkeringspladsen.

Det nye besøgscenter bliver så lavt, at det ikke vil tage pynten af Hackmanns hvide bygning.
Fra besøgscentret bliver der frit udsyn til dæmningen.

Bispesæde og fængsel

Arkæologer er ikke helt enige om, hvorvidt borgen på Kalø blev brudt ned i 1320, men er ret sikre på, at resterne af den borg, man nu kan gå rundt i, er bygget senere i 1300-tallet. Det er fastslået, at der var en borg i 1340, da Valdemar Atterdag blev konge og indløste borgen, som havde været pantsat til den holstenske grev Gert.

I slutningen af hans regeringstid blev borgen atter pantsat, denne gang til Aarhus-bispen, indtil Valdemar Atterdags datter, dronning Margrethe I, indløste den i 1407.

Sidst i Middelalderen mistede Kalø sin militære betydning og fungerede som administrationscentrum og lensmandssæde for Djurslands fire herreder samt som fængsel. De mest kendte fange var Gustav Vasa, der i 1519 efter at være blevet taget til fange af Kristian II i 1528 flygtede forklædt som studedriver for at blive konge af Sverige i 1523, og præsten Søren Quist (St. St. Blichers novelle “Præsten i Vejlby” fra 1829). Han var fængslet indtil sin henrettelse i 1626.

Også hekseprocesser i 1600-tallet indgår i Kaløs historie.

Sten til pragtpalæ

Med Enevældens indførelse i 1660 blev lenene afskaffet og erstattet af amterne. Bygningerne på Kalø blev skænket til Frederik IIIs “uægte” søn, Ulrik Frederik Gyldenløve, som i 1672 lod slottet nedrive for at lade sten og andre brugbare materialer indgå i opbygningen af Gyldenløves pragtpalæ på Kgs. Nytorv, det nuværende Charlottenborg.

I slutningen af 1800-tallet blev slotsruinen, dæmningen, stranden og skovene bagved fredet, og Nationalmuseet undersøgte området og udarbejdede en restaureringsplan. Arbejdet gik i gang i 1903, men måtte inden længe indstilles på grund af pengemangel.

I begyndelsen af 1930’erne var tårnets sydvestlige hjørne i fare for at styrte ned, og for at rejse penge til restaurering arrangerede befolkningen et folkemøde på Kalø med sang, taler, dans og optræden. Fonde doblede det indsamlede beløb op, og atter kom der gang i restaureringen. Også under krigen, selv om tyskerne skød til måls efter ruinerne – dog uden at anrette større skader på de tykke mure.

Restaureringsarbejdet er fortsat i flere omgange og senest som nævnt suppleret med trappen i tårnet.

Fakta

Kalø ligger nordøst for Aarhus – 32 km i bil. Cykelstien Aarhus-Ebeltoft går lige forbi forbi Kalø, og det samme gør vandreruten Europæiske fjernvandreveje Sverige-Italien.

Ved Kalø og skovene omkring begynder Nationalpark Mols Bjerge. Den dækker 180 km² og indeholder unikke istidslandskaber. Et net af afmærkede cykel- og vandrestier fører forbi bronzealderhøje, møller, græssende kødkvæg, gennem idylliske landsbyer og til købstaden Ebeltoft med bl.a. Fregatten Jylland.

Hanne Würtz

Hanne Würtz, medlem af Dansk Journalistforbund og Danske Rejsejournalister. Mesterlæreuddannet på Vendsyssel Tidende med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. I 24 år ansat på Morgenavisen-Jyllandsposten som redigerende og senest som skrivende med fokus på kultur inden overgangen til freelance-tilværelsen som kultur- og rejsejournalist. Har oversat en række børne- og ungdomsbøger samt en enkelt rejsebog og har gennem alle årene samtidig leveret rejseartikler fra ind- og udland til Aarhus Stiftstidende, Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske, Børsen, Herning Folkeblad, Jyske-Vestkysten/Fynske Medier, Aller og FerieBlogger.dk.

Hanne Würtz has 20 posts and counting. See all posts by Hanne Würtz

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.