”Forsvarsværkerne var selvfølgelig til forsvar mod fjender udefra. Men indimellem bekrigede hertugerne i Cáceres også hinanden, og to familier har beskudt hinanden fra disse tårne”, fortæller guiden Maria Jesús Pérez og peger på et rundt tårn med skudhuller lige foran os og et firkantet, der ligger 100 meter bag og er del af den gamle mauriske bymur. Men i dag er her fredeligt og stille i de brolagte gader. Altså lige bortset fra stemmerne fra andre guider og turister, der jævnligt passerer i mindre grupper.
En tilsyneladende helt almindelig by
Cáceres er en by med godt 90.000 indbyggere i den noget øde spanske region Extremedura. Siden 1986 har den gamle bydel i Cáceres været erklæret UNESCO Verdenskulturarv, da den regnes for en af verdens mest komplette bymæssige bebyggelser fra middelalderen og renæssancen.
Lidt over tre timer tager det at komme hertil med tog fra Madrid, og her fra jernbanestationen ligner Cáceres en helt almindelig spansk by. Først en lidt anonym boulevard, men efter en kilometer kommer jeg til boulevard Avenida de España, der til gengæld ikke er spor intetsigende. Her løber flere parallelle fortov midt mellem store grønne træer En hel park, faktisk, Og denne eftermiddag hænger de lokale ud med småbørn, bedsteforældre og hunde, evt. med kaffe eller vin fra en af de små barer, der også har fundet plads mellem træerne. Men der er stadig intet tidligt middelalderligt, historisk over omgivelserne.
Der skal man helt ind til hjertet, på Plaza Major, hvor et stykke gammel mur og et firkantet vagttårn markerer indgangen til det historiske centrum.
100 paladser og kirker på et sted
De første kendte indbyggere i Cáceres var romerne, der bosatte sig her omkring år 25 før vor tidsregning. Men deres bygninger er der ikke mange spor af i dag. Efter romerne kom maurerne. Det var i 700-tallet og de opførste en forsvarsmur, hvoraf nogle dele stadig står. Middelalderbyen er fra det 15. og 16. århundrede, da kristne under det, der senere er kendt som reconquistaen, havde fordrevet maurerne fra den iberiske halvø. Og det er denne hertugelige middelalderby, der står velbevaret med omkring 100 historiske paladser, herskabsvillaer og kirker tætpakket i brolagte gader. Her kommer ingen biler og her er ingen butikker, barer eller restauranter. Og dog: et par få har fået tilladelse til restaurant og hoteldrift. Men de ligger så også i den dyre – og diskrete – ende. Når en restaurant som Atrio har tre Michelinstjerner, har den ikke brug for vejvisere og kulørte reklameskilte. Her har gæsterne fundet og reserveret bord på restauranten og hotellet for flere måneder siden. Der skal ikke trækkes gæster ind fra gaden.
”Det er dyrt at vedligeholde sådant et palads fra 1500-tallet, så det er vigtigt med en indtægt. Men der er streng regulering, så det er kun de færreste, der får tilladelse til restaurant- eller hoteldrift” fortæller Maria. Og med den besked kan det godt overraske, at flere af bygningerne i Cáceres middelalderby har gratis adgang. Det gælder blandt andet Palacio de las Veletas, der udover udstillingslokaler med kunst og arkæologiske fund, giver adgang til kælderen med et enestående anlæg af cisterner. Til andre paladser og museer er der en beskeden entre på et par euro.
Mit besøg i Cáceres var betalt af Den Spanske Stats Turistkontor og Extremaduro Turismo.
