AF MOGENS HANSEN
Da Adolf Hitler, nazistlederen, der var Tysklands rigskansler og diktator 1933-45, den 20. april 1939 fyldte 50 år, fik han en enestående gave. Kehlsteinhaus, efter krigen bedre kendt som Ørnereden, var en bygning på toppen af bjerget Kehlstein ca. 1.835 meter over havet i Tysklands sydøstlige hjørne tæt på grænsen mod Østrig.
Højdeskræk og klaustrofobi
Kehlsteinhaus var finansieret af det nazistiske parti og tænkt som rekreativt opholdssted for Hitler, men det blev mere brugt som mødested for nazitoppen og til sociale arrangementer. Hitler brød sig nemlig ikke om at komme der. Det er der forskellige forklaringer på. Formentlig er de væsentligste årsager, at Hitler led af højdeskræk og klaustrofobi. Det sidste gjorde ham bange for at benytte elevatoren, der inde i bjerget førte de sidste godt 100 meter op til huset. Selv skulle han på et tidspunkt have sagt, at den tynde luft i højden ikke var god for ham, og han besøgte kun Kehlsteinhaus 14 gange.
Da de allierede i april 1945 mod slutningen af Anden Verdenskrig bombede området, overså piloterne Hitlers “ørnerede”, så mens andre nazibygninger i området blev lagt i ruiner, står Kehlsteinhaus intakt tilbage og er blevet et stort turistmål.
Intakt elevator inde i bjerget
Man kommer til stedet fra byen Berchtesgaden i dalbunden. Man kan selv køre et stykke op, men fra Obersalzberg skal man gå i et par timer eller tage en bus, som sætter passagererne af godt 100 meter under Kehlsteinhaus. Gennem en tunnel kommer man frem til elevatoren, som indvendigt er beklædt med poleret messing, venetianske spejle og grønt læder.
I Kehlsteinhaus kan man se et stort mødelokale, som i dag er restaurant. Her står en pejs i italiensk marmor, der desværre har en del skader, fordi allierede soldater, der indtog Ørnereden, huggede stykker af pejsen som souvenirs. Pejsen var en gave til Hitler fra Italiens fascistiske diktator Benito Mussolini.
Der er også adgang til Hitlers tesalon, men i dag er den største oplevelse på Kehlstein – hvis vejret er godt – at gå udenfor og nyde udsigten over Alperne. Blandt andet kan man se ned til den østrigske by Salzburg, hvor komponisten Wolfgang Amadeus Mozart blev født i 1756.
Udenfor Kehlsteinhaus er der også servering under blå parasoller, og turister fylder i det hele taget meget på stedet. Dem kan man til dels slippe for, hvis man efter besøget fravælger elevatoren og går ad en sti ca. 10 minutter ned til busholdepladsen. Så er der fred og ro til at nyde stilheden og de fabelagtige udsigter mod landsbyer ned ad bjerget og i dalene.
Dokumentationscenter og Hitlers Berghof
Ved den nedre busholdeplads bør man give sig tid til at besøge Dokumentationszentrum Obersalzberg. Her får man store dele af historien om Tysklands nazistiske tid gennem næsten 1.000 dokumenter, fotografier, lydklip, film, kort og en landskabsmodel, der viser de mange bygninger og steder, som nazisterne brugte i området.
Lidt nede ad bjerget i forhold til dokumentationscentret kan man se enkelte murrester af Berghof, som var Hitlers foretrukne hjem og hovedkvarter under Anden Verdenskrig, som han og Tyskland udløste i 1939. Han opholdt sig i området fra 1920’erne, og i 1935 blev Berghof til hans residens. Her modtog han blandt andre udenlandske monarker, statsoverhoveder, politikere, diplomater, kunstmalere, sangere og musikere.
Berghof blev bombet af britiske fly sidst i april 1945 og sat i brand af SS-tropper, da de trak sig tilbage først i maj få dage før krigens slutning. Allierede tropper plyndrede stedet, og i 1952 blev bygningsresterne jævnet med jorden.
