Gutenberg – bogtrykkunstens fader

Gutenberg-Museum i Mainz anskueliggør, hvorfor Johann Gutenbergs opfindelse af håndsætteriet med løse typer var revolutionerende

Johann Gutenberg var ikke den første, der syslede med trykkunsten. Men han var den første, der fandt ud af at støbe enkelte bogstaver af metal, montere dem på træklodser og sætte dem sammen til ord, der igen blev sat sammen til linjer i en vinkelhage. Linje efter linje blev tilføjet, og når teksten var færdig, blev alle linjer spændt fast i en ramme og hele siden derefter trykt.

Og så kom det virkelig geniale. Bogstaverne kunne afmonteres, lægges på plads i dertil indrettede sættekasser og genbruges. Håndstøberiet var en realitet.

Med denne teknik revolutionerede Gutenberg trykkunsten. Indtil da blev kopiering udført manuelt, dvs hvert enkelt ord og linje blev skrevet med sirlig håndskrift. Nu kunne siderne hurtigt gøres klar til trykning og mangfoldiggørelse og blive til aviser, tidsskrifter, bøger m.m. Læsestoffet blev tilgængeligt ikke alene for velhavere, men efterhånden også for den almene befolkning.

Dermed tog bogtrykkunsten et kvantespring.

På Gutenberg-Museum i Mainz får vi ikke alene beretningen om, hvordan det gik til. I værksteder indrettet som datidens trykkeri demonstreres arbejdets gang – både med selve trykprocessen og den efterfølgende indbinding af bøgerne.

Trykkeri for lånte penge

Johann Gutenberg (1394-1468) blev født og døde i Mainz, hvor han opholdt sig det meste af sit liv. I en periode boede han bl.a. i Strassburg, hvor han formentlig eksperimenterede med skriftstøbning og satsfremstilling. I 1444 vendte han tilbage til Mainz, og efter at have lånt 150 gylden af sin fætter Arnold Gelthus etablerede han eget trykkeri i Humbrechthod i Mainz´ gamle bydel. Han havde dog brug for flere penge til materialer m.v. og lånte 800 gylden rentefrit af købmanden Johannes Fust, som til gengæld fik pant i de anskaffede apparater.

Omkring 1450 var Gutenberg nået så langt i sine eksperimenter, at han begyndte at fremstille enkeltbladstryk og bøger. Det var f.eks. ordbøger, små grammatikbøger, afladsbreve, kalendere samt bibler på latin.

Flere lån

I 1452 lånte Gutenberg flere penge af Fust – 800 Gylden – for at virkeliggøre hele “Werck der Bucher”. Det handlede sandsynligvis om udgivelsen af 42-linjers biblen. Et virkelig smukt værk, som museet har to eksemplarer af.

Et notardokument fra 1455 belyser det forretningsmæssige forhold mellem Gutenberg og Fust og beskriver også, hvorfor det sluttede. Ifølge Fust skulle de lånte penge udelukkende gå til trykning af en bibel, men de var også delvist blevet anvendt til andre trykkeopgaver. Derfor tabte Gutenberg retssagen og måtte afhænde værkstedet og lageret af biblen til Fust, som førte forretningen videre med Gutenbergs medarbejder Peter Schöffer (Fusts svigersøn), mens Gutenberg vendte tilbage til sit barndomshjem, hvor han etablerede et nyt trykkeri.

Det lykkedes ham også forbedre farveteknikken, så farver på initialer og illustrationer kunne lægges på inden trykning i stedet for som hidtil at blive påført manuelt efter trykning.

Den ældste bevarede og datérbare europæiske bog, der er trykt med løse typer, er Johann Gutenbergs Bibel fra ca.1454, den såkaldte 42-linjer bibel i to bind i folioformat med tospaltet sideopbygning. Den er godt beskyttet bag glas, og det samme gælder de talrige eksempler på bøger med tegninger af blomster, krydderurter, buske, illustrationer i det hele taget i farver.

Museet rummer endvidere et stort bibliotek og arkiv.

Gutenbergs første trykpresse var formentlig en videreudvikling af vinpressen. Allerede dengang fremstilledes der fremragende hvidvine i regionen, og rieslingen herfra anses for at være en af Tysklands bedste.

Flytning

Gutenberg-Museum på Liebfrauenplatz blev lukket i november, men det vil om nogle år genopstå i en ny, stor bygning i centrum. Indtil da er museet under navnet Gutenberg-Museum MOVED flyttet ind på Naturhistorisk Museum i Reichklarastrasse i rummelige og smukt restaurerede lokaler i et tidligere nonnekloster. Al ”indmaden” fra det tidligere

Tvivl om fødselsdato

Gutenberg blev begravet i fransiskanerkirkens familiegravsted. Kirken blev imidletid revet ned i det 18. århundrede, og det vides ikke, hvor graven har været.

I øvrigt blev Johann Gutenbergs 600 års fødselsdag fejret i 2000, da der hersker tvivl om det korrekte årstal for hans fødsel. Når man googler, står der 1394.

Måske er der også uklarhed om hans fornavn, idet Johann og Johannes optræder i flæng.

En statue af Gutenberg, udført af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen, blev i 1837 rejst foran teateret på borgernes initiativ.

Flere danskere har sat deres aftryk på Mainz. Arkitekt Arne Jacobsen tegnede i 1968 det nye rådhus, som Dissing+Weitling (tilknyttet hans tegnestue) opførte i årene 1970-1973 som led i byfornyelsen efter ødelæggelserne under krigen. Det er i norsk porfyr-sten med tremmegitre af sort metal foran store vinduespartier og vakte ikke just begejstring hos byens indbyggere. Det blev omtalt som ”rævehulen” – et hint til Jockel Fuchs, der var borgmester på det tidspunkt, eller ”tjenestemandsfængslet” på grund af metalgitrene. En større renovering er i gang.

Holder man af Marc Chagall, er et besøg i Stephanskirken i sengotisk arkitektur et must. Helst i solskin, så lyset falder ind gennem hans smukke blå glasmalerier. Der er i alt ni store vinduer, som han tegnede i 1976-85, det sidste som 98-årig kort tid før sin død. Også det var led i genopbygning efter krigen.

Fakta

Mainz er Unesco verdenskulturarv, har 233.000 indbyggere og ligger ca. 30 km fra Frankfurt lufthavn. Der er direkte fly til Frankfurt fra Billund og København.

Fra den danske-tyske grænse til Mainz er der ca. 700 km i bil.

Jeg var inviteret af Tysk Turist Information, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold