Det er svært at afgøre, hvad der fylder mest i Bonn: det blomstrende kulturliv med Beethoven i fokus eller fortiden som vesttysk hovedstad.
Vel følte Bonn sig degraderet, da byen efter efter at være blevet hovedstad i 1949 i Forbundsrepublikken Tyskland (Vesttyskland) i 1991 blev frataget denne status som følge af murens fald i 1989 og genforeningen i 1990, og Berlin blev hovedstad i hele Tyskland..
Men Bonn har trods sine kun knap 330.000 indbyggere ikke mistet sin selvbevidsthed. Byen har da også fortsat en række særrettigheder. F.eks. fik den som et plaster på såret lov at beholde seks ministerier, flere ambassader og andre politiske institutioner og er den eneste by i Tyskland, der har status som Bundesstadt (føderal by) som hovedsæde nr. 2 for regeringen. Dertil kommer, at universitetet er et af de mest prestigefyldte i Tyskland.
Foto Hanne Würtz
Bonn omtales også som Beethoven-byen, og Ludwig van Beethovens navn bliver næsten skamredet. Ikke kun med de sædvanlige souvenirs såsom køleskabsmagneter, nøgleringe, medaljer med hans portræt osv., men også Beethoven-strøm, Beethoven-hal, Beethoven-orkester, en tre uger lang Beethoven-fest hvert år i september, Beethoven-vin, som kommeer fra den lille vinmark, som hans mor havde, og som i øvrigt smager udmærket.
På en 15 km lang Beethoven-vandrevej er markeret de steder, der betød noget for ham både i selve byen og omegnen, hvor han fandt ro og inspiration.
Ramt af corona
En lang række arrangementer var planlagt til at finde sted i 2020 – 250-året for hans fødsel. De blev som så meget andet ramt af coronaen. En del blev aflyst totalt, andre blot udskudt og er nu blevet mere eller mindre permanente. Det gælder f. eks. museet Beethoven-Haus, huset hvor Beethoven tilbragte sin barndom. Det blev totalt renoveret, så det stod klar til fejringen i 2020, men nåede kun at være åbent et par måneder, før coronaen satte en stopper også for det. Et besøg kan stærkt anbefales.
Forskønnet portræt
Portrættet af Ludwig van Beethoven med røde kinder og læber og matchende tørklæde fanger straks øjet i det første udstillingsrum. Museet huser verdens største samling af Beethoven-effekter i den nykomponerede udstilling. Den er ikke kronologisk ordnet, men tematisk opbygget og giver et langt mere nuanceret syn på det verdensberømte bysbarn end tidligere, forklarer Ursula Timmer-Fontani.
Hun er leder af museets kommunikationsafdeling og viser en lille flok internationale rejsejournalister rundt. Der stilles bl.a. spørgsmålstegn ved, hvorfor Joseph Stielers portræt fra 1820, som vises på alverdens plakater, er stærkt forskønnet, uden dog at kunne give noget svar.
Franz Kleins bronzebuste af ham som 41-årig giver et mere realistisk billede af ham som en ikke ret køn, gnavent udseende mand, fortæller Ursula Timmer-Fontani videre. Busten står i samme rum.
Musik som en svag susen
Udstillingen, der breder sig over tre etager, omfatter f. eks. hans originale nodemanuskripter med talrige overstregninger, de originale instrumenter han spillede på, de forskellige former for hørehjælpemidler, han fik fremstillet på grund af sin tiltagende døvhed, en gengivelse af hvordan han hørte musikken som en svag susen og alligevel var i stand til at komponere sine mesterværker. Han kunne simpelthen for sit indre øre høre, hvordan det skulle lyde.
Beethoven rejste til Wien som 21-årig og vendte aldrig tilbage til Bonn, hvor hn tilbragte de førstre 21 år af sit liv. Han blev totalt døv som 45-årig og døde i marts 1827, 56 år gammel.
I en nybygget koncertsal ved siden af museet er der musikalske arrangementer året rundt, og den tilhørende lille have er frit tilgængelig.
Museumsmeile
Bonn har i det hele taget et langt rigere kulturliv, end man kunne forvente af en by af den størrelse, og museerne ligger tæt i Museumsmeile i Bonns centrum, bl.a. Kunst- og udstillingshal for Bundesrepublikken Tyskland. Alene indgangspartiet med søjler og springvand er imponerende, og inden for er der lyst og luft omkring de enkelte udstillinger.
Museet har 5.600 m² at boltre sig på, dækker kunst og kulturhistorie fra hele verden og er forum for debatter om kultur og politik.
Foto Hanne Würtz
Ved siden af finder vi et andet spændende museum, Kunstmuseum Bonn. Det er ligesom det føromtalte museum i sig selv et spændende byggeri. Den permanente samling har fokus på ekspressionisme og tysk kunst efter krigen og har bl.a. en imponerende samling af ekspressionisten August Macke, der i 1914 døde som 27-årig under Første Verdenskrig.
Tysklands historie
To markante højhuse i området er gode pejlemærker. De tårner sig op på FN-campus ved floden: Det ene er Højhuset Langer Eugen med 24 FN-institutioner og DW (Deutsce Welle) – et uafhængigt tysk internationalt medie, som sender radio på 29 sprog, tv på 3 sprog og nyheder på internettet på 30 sprog.
Det andet er Posttårnet, som er hovedkvarter for Deutsche Post. Det er en 162,5 meter høj bygning i glas og stål med 46 etager.
Haus der Geschichte Deutschland seit 1945 er et godt sted at begynde for at blive klogere på den politiske, videnskabelige og erhvervsmæssige udvikling efter Anden Verdenskrig.
Tysklands historie
Fordelt på 4.000 m² fortæller interaktive stande og 7.000 originale genstande Tysklands historie i international sammenhæng. Hvilken indflydelse havde Den kolde Krig på de to tysklande? Hvad betød globaliseringen for vor daglige tilværelse? Beskrivelse af Vesttysklands kanslere og deres møder med andre landes regeringsledere og meget, meget mere. Informationscentret indeholder bibliotek og mediatek med 260.000 bøger og 25.000 tidsskrifter.
Herfra kan man følge Demokratiets Vej gennem det tidligere regeringskvarter. 21 steder med store informationstavler med tekst og fotos og 43 mindre tavler med tekst ved steder af historisk betydning i og omkring selve regeringskvarteret er markeret på ruten, der kræver mindst to timers vandring.
Den permanente udstilling er under ombygning indtil årsskiftet 25/26, men de andre afdelinger er fortsat åbne.
Vi kigger bl.a. ind til det smukke slot Palais Schaumburg, en senklassicistisk bygning fra 1860 og residens for Vesttysklands kansler 1949-1976.
Der er mulighed for guidede rundvisninger i Villa Hammerschmidt (Bonns Hvide Hus), der fungerede som den officielle bolig for Vesttysklands kansler fra 1950 og indtil 1994, da forbundskansler kansler Richard von Weizsäcker gjorde Bellevue Palace i Berlin til sin primære bolig og officielt sæde. Nu er Villa Hammerschmidt officiel bolig nr. to for forbundskansleren.
Barokkens by
Bonn er også barokkens by med mange bygninger fra 1700-tallet, da byen var residens for huset Wittelsbach. Pladsen Markt i den gamle bykerne er omgivet af smukke bygninger. Mest bemærkelsesværdigt er Rådhuset, en hvid barokbygning fra 1737-38. Betydningsfulde internationale politikere holdt gerne tale ved gelænderet på trappen op til indgangen, bl.a. John F. Kennedy, som talte på tysk.
I fliserne foran rådhuset minder en navneplade om den store bogbrænding den 10. maj 1933, da værker af ”uønskede” forfattere blev brændt.
Den mest betydelige barokbygning er dog Kurfürstliche Residens sydvest for centrum – oprindeligt et barokslot opført 1697-1705 efter italiensk forbillede. Det er nu hovedbygning for universitetet, hvis tilknyttede botaniske have og plæner er flittigt besøgt af de studerende. Trænger benene til en pause efter at have travet rundt i det grønne, kan det anbefales at slå sig ned på restaurant Ness´ terrasse i den botaniske have og nyde en forfriskning eller lidt fast føde. Det er dog ikke her, man finder regionens specialitet “Himmel und Äd” (”Himmel und Erde”, Himmel repræsenterer æblerne og Erde (jord) kartoflerne) – traditionelt en ret for fattigfolk, men nu på spisekortet adskillige steder. Retten består af æblekompot, kartoffelmos og skiver af kogt blodpølse.
Fakta
Bonn ligger 20 km syd for Køln ved bredden af Rhinen. Man kan flyve fra Billund og København til Düsseldorf og Frankfurt og derfra tage videre med tog. Tog eller bus hele vejen – 8-11 timer.I egen bil fra den dansk-tyske grænse 602 km – 7-8 timer, fra Puttgarden 597 km – ca. 6 timer.
Jeg var inviteret af Tysk Turistinformation, som ikke har haft indflydelse på artiklens indhold.
