På en bjergskråning i nærheden af floden Sil finder man Monasterio Santo Estevo. Et ensomt beliggende kloster, hvor Benediktinermunke har levet siden 900-tallet og indtil sidste århundrede. I dag er klosteret omdannet til en statsligt hotel, en Parador, med tilbud om bekvemmeligheder fjernt fra den askese, der har præget munkenes liv.
Parador de Santo Estevo har indrettet spaafdeling i det, der tidligere var klostrets vinkælder. Foto: Parador Santo Estevo
Bjergvin fra den hellige bred, Ribeira Sacra
Benediktinermunkene har levet efter mantraet Ora et Labora, det vil sige “Bed og arbejd” og i cølibat og fattigdom. Men på et enkelt område har askesen måske været brudt. Lige så længe som klostret har eksisteret, er der nemlig dyrket og fremstillet vin i området, der bærer navnet Ribeira Sacra. Og det var munkene, der her som i mange andre dele af Spanien og resten af Sydeuropa, tog sig af vinfremstillingen. Så mon ikke munkene her, som det berettes andre steder fra, har nydt deres egen gode vin. I hvert rådede klostret over en stor vinkælder, der i dag er indrettet som spa for hotellets gæster.
Gennem 1400 år er der dyrket bjergvin på terrasser ved Silflodens bredder. Her set fra udsigtspunktet Pena do Costelo en times kørsel fra Parador de Santo Estevo. Foto: Karin Møller-Olsen.
Ribeira Sacra betyder “Den hellige bred”, hvilket formentlig hænger sammen med, at området har usædvanligt mange middelalderlige klostre, kirker, kapeller og andre helligdomme.
Vinen fra Ribeira Sacra er iøvrigt berømmet for høj kvalitet, hvilket tilskrives områdets særlige mikroklima, og bærer betegnelsen “Bjergvin”. En betegnelse, der kun må benyttes af vine der er dyrket på skråninger med en hældning på mindst 45%. Ved Silfloden er terrasserne nogle steder anlagt på skrænter med en hældning på 85%.
Vinene fra Ribeira Sacra kan selvfølgelig nydes, når man gæster Paradoren, der i det hele taget lægger vægt på at servere lokal mad og vin.
Parador de Santo Estevos middagsrestaurant ligger i et højloftet lokale i stueplan med udsigt til den omgivende skov med kastanjer, som var en væsentlig bestanddel i middelalderkosten. Foto: Karin Møller-Olsen. Lokal fisk anrettet med krydderurter på et gitter af sorte oliven var en af de retter, der blev serveret, da jeg besøgte Paradoren i foråret 2024. Foto: Karin Møller-Olsen.Klosterets indre gård er omkranset af arkader i tre etager, hvorfra der er adgang til de fire fløje, der blandt andet rummer 77 store værelser, restaurant og opholdsrum, Foto Karin Møller-Olsen.De smukke klostergange er bygget mellem det 12. og 14. århundrede. Foto: Karin Møller-OlsenVærelserne på Parador de Santoo er indrettet i de tidligere munkeceller, som må have haft en vis størrelse. Alle værelserne er i hvert fald rummelige og iøvrigt nyligt istandsatte. Foto: Karin Møller-Olsen.San Benito og San Vicente byder velkommen ved indgangen til den indre gård. Foto: Karin Møller-OlsenUdsigt fra parkeringspladsen mod den lille kirkegård foran klosterkirken. Indgangen til Paradoren ligger lige udenfor fotografiet i venstre side. Foto: Karin Møller-OlsenParador de Santo Estevo ligger midt i Galicien, som er Spaniens nordvestligste region. Der er gode togforbindelser til Ourense, men derfra må man køre de sidste 25 kilometer i bil. Medmindre man er frisk på at vandre. Der findes flotte vandreruter i området langs Silfloden.
Mit besøg i Galicien og på Parador de Santo Estevo var sponseret af Turismo de Galica og Den Spanske Stats Turistkontor, som ikke har haft indflydelse på mit indlæg.
En af de stejleste skrænter ved floden Sil, der løber gennem Galicien. Her set fra udsigtspunktet “Mirador de Madrid”. Foto: Astrid Hjorth.
Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018.
Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie.
Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004.
I 2024 har jeg modtaget Turespañas pris for den bedste rejseartikel, der giver anledning til at reflektere over bæredygtig turisme i Spanien.
Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til Vulkaner og stilhed på den oversete ottende Kanarieø La Graciosa
La Graciosa er en lille ø ud for nordspidsen af Lanzarote, som er en af de mere kendte kanariske øer. Man kan sejle dertil med færge fra Lanzarote og opleve den smukke vulkan, Montaña Amarilla, stilhed og næsten uberørt natur.
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til Bo alene i fyrtårnet på den lille spanske ø Isla la Pancha
Ud for Galiciens nordkyst ligger lilleputøen Isla la Pancha. I 1857 blev her bygget et lille fyrtårn med en fyrmesterbolig. I 1983 blev det gamle fyrtårn erstattet af et nyt automatiseret fyrtårn. I 2013 blev fyrmesterboligen indrettet som to små ferielejligheder for overnattende gæster på øen.
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til Besøg på betagende kirkegårde i Danmark og i udlandet
Som barn lærte jeg, at kirkegårde er steder, vi begraver vores døde. Og at de er forbundet med uhygge. Man skulle i hvert fald ikke komme på kirkegården om natten, medmindre man var udrustet med en god portion dødsforagt, en
“Madrid er den mest autentiske storby i Spanien med høj puls og kontrolleret kaos.” Madrid rykker nærmere til Danmark, når Air Europa starter en ny flyrute mellem Madrid og København. Det er ganske vist foreløbig kun en sommerrute i tre
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til I Cáceres finder du 100 historiske paladser og kirker fra middelalderen samlet på ét sted.
”Forsvarsværkerne var selvfølgelig til forsvar mod fjender udefra. Men indimellem bekrigede hertugerne i Cáceres også hinanden, og to familier har beskudt hinanden fra disse tårne”, fortæller guiden Maria Jesús Pérez og peger på et rundt tårn med skudhuller lige foran
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til Jagten på den nordspanske juledelikatesse percebes – på dansk rankefødder
Aldrig er jeg stødt på rankefødder i en dansk fiskehandel. Men da jeg for en del år siden boede i Bilbao i Nordspanien, så jeg ofte rankefødder, der på spansk hedder percebes, blandt kongekrabber og hjertemuslinger i supermarkedets fiskedisk. Ikke