Jeg kommer med tog til Oslo Sentral en februardag lidt før klokken 16. På bare fem minutter går jeg til Thon Hotel Opera, hvor jeg er indkvarteret på 10. sal. Her er fint, men jeg bliver ikke længe, for gennem vinduet kan jeg se vintersolen glitre i fjorden. Det er med at komme ud, inden solen går ned.
Solnedgang fra Oslo Operaens tag i Bjørvika
På en frostklar vinterdag er der smuk udsigt til solnedgangen fra taget på Oslos operahus. Foto: Karin Møller-Olsen
Bare fem minutter tager det at komme fra hotellet til Oslos Operahus, der ligger helt nede mod fjorden i det kvarter, der hedder Bjørvika. Operaen, der er tegnet af arkitektfirmaet Snøhetta og åbnede i 2008, er især kendt for sit skrånende tag med kælenavnet “Skibakken”. Og denne februar eftermiddag, hvor sneen dækker den hvide marmor, er sammenligningen med en alpinbakke indlysende. Her er dog ingen hejs, men derimod trapper, der løber op langs skråtaget. Og her fra de øverste trin oplever jeg en fantastisk forestilling, da den nedgående sol sender sine gyldne stråler udover fjorden, skibakken og de andre tilskueres smilende ansigter.
Alt synes lige om hjørnet i Bjørvika
Promenaden langs Oslofjorden løber forbi Operahuset (tv) og til Oslos nye MUNCH Museum, der åbnede i 2021. Foto: Karin Møller-Olsen
Fra toppen af de trapper, der går op langs operaens venstre side, fortsætter jeg op på toppen af taget, hvor flere mennesker har samlet sig for at se solens sidste stråler. Herfra går jeg ned på modsatte side af operaen og ender på promenaden, som jeg følger mod det nye MUNCH-museum. Det tager heller ikke mere ned fem minutter. Det er somom alt ligger lige om hjørnet her i Bjørvika. Det gælder i hvert fald Oslos kulturinstitutioner som Operaen, det nye MUNCH-museum og hovedbiblioteket, Deichman. Det sidste vender jeg tilbage til.
Om aftenen og natten er trappetrinene op langs Operaens tag oplyst og lyset fra Operaens foyer bidrager til stemningen. Foto: Karin Møller-Olsen
Stor kunst, store vinduer og rullende trapper på MUNCH-museet
Oslos nye MUNCH-museum, der åbnede i 2021, har 13 etager, der forbindes af rullende trapper. Munchs værker er udstillet på 3. -11. etage, mens 12. og 13. etage rummer restaurant og Skybar. Foto: Karin Møller-Olsen
På MUNCH-museets sjette etage findes udstillingen MUNCH MONUMENTAL, hvor man kan opleve Edward Munchs største og mest ambitiøse værker, bl.a. “Solen” som ses til venstre. Foto: Karin Møller-Olsen.MUNCH-museet rummer mere end 26.000 værker af Edward Munch. Foto: Karin Møller-OlsenMUNCH-museet har kæmpe vinduespartier ud mod byen og Oslofjorden. Her et aftenkig over Operaen, hvor man på bakken over scenetårnet kan ane en hvid tunge, som er skihoppet på Holmenkollen. Foto: Karin Møller-Olsen.
Deichman Bjørvika – et folkebibliotek for alle
Mellem Operaen og Thon Hotel Opera ligger endnu en stor bygning. Det er Oslos nye hovedbibliotek, Deichmann, der i 2020 lukkede dørene op for seks etager med bøger, biograf, opholdsrum og værksteder for folk i alle aldre. Udover at der også er cafe og restaurant udmærker biblioteket sig ved at holde åbent med betjening alle dage fra kl 8.00 til 22.00. Presserådgiver ved Visit Oslo, Mathilde Rübberdt fortæller, at biblioteket er tænkt som et åbent brugssted for alle, og at det også viser sig at fungere som ventesal for togpassagerer på den nærliggende Oslo Sentral.
Oslos nye hovedbibliotek, Deichman Bjørvika har bøger og værksteder i seks åbne etager. Der er åbent fra kl 08.00 til kl 22.00 og alle er velkomne – også til bare at sidde og slappe af inden togafgang fra den nærliggende Oslo Sentral. Foto: Karin Møller-OlsenDeichman biblioteket har et meditativt hjørne med dæmpet musik og og et bevægeligt kunstværk med stemning som i et akvarium. Foto: Karin Møller-Olsen.Fremtidsbiblioteket er et helt særligt projekt, der har til huse i et lille saunalignende rum på sjette sal i Deichman biblioteket. Bag hvert af de lysende låger gemmer sig et manuskript. Siden 2014 er der lagt et nyt manuskript ind hvert år og planen er, at de alle skal offetliggøres efter 100 år – i 2114. Foto: Karin Møller-OlsenFra mit værelse på Thon Hotel Opera er der udsigt over Oslo by og fjord.Foto: Karin Møller-Olsen.Der er højt til loftet i Thon Hotel Operas foyer og restaurant. Foto: Karin Møller-OlsenI restauranten på Thon Hotel Opera fik jeg blandt andet denne sellerisuppe. Foto: Karin Møller-OlsenUdover de store kulturinstitutioner er der også blevet plads til mere ydmyge nybyggerier i Oslo Bjørvika. Blandt andet små fjorbade med tilhørende sauna og streetfood. Foto: Karin Møller-OlsenUdsigt over Bjørvika, hvor Thon Hotel Opera anes yderst til venstre bag Deichman biblioteket, der er den grå bygning med overskåret facade. I midten Operaen med det karakteristiske skrå tag og længst til højre det nye MUNCH -museum. Foto: Karin Møller-Olsen.
Jeg var inviteret til Oslo af Innovation Norway og Visit Oslo, der ikke har haft indflydelse på indholdet på bloggen.
Rejsejournalist siden 2006. Artikler til bl.a. JyllandsPosten, Jyske Vestkysten, Berlingske Tidende og Politiken. Ferieblogger siden 2018.
Primære interesseområder: natur, kultur, historie og aktiv ferie.
Skriver mest fra de nordiske lande og Spanien, men ellers fra alle verdens lande, jeg måtte besøge. Har boet i Bilbao, Nordspanien 2003 & 2004.
I 2024 har jeg modtaget Turespañas pris for den bedste rejseartikel, der giver anledning til at reflektere over bæredygtig turisme i Spanien.
Kontakt mig på karinmollerolsen@mail.dk
Karin Møller-OlsenKommentarer lukket til På vintertur fra Tromsø til Sommarøya
Tromsø ligger i Nordnorge 350 km nord for polarcirklen. Om vinteren kommer de fleste i håb om at se nordlys, men naturen er også betagende i de lyse timer. Vi tager på udflugt langs hvide bjerge og blå fjorde. Fra
På besøg i Bergen er det svært at komme udenom en tur med kabeltoget, Fløibanen, til udsigtspunktet, Fløyen. Besøg i havnens Matthal med overflod af delikate fisk og havdyr er også et must, ligesom de gamle handelshuse på Bryggen. Og så bør man unde sig selv et glas af den sprøde norske cider
Mogens HansenKommentarer lukket til Se her: Norges enestående landskaber
Tekst og foto: MOGENS HANSEN Norge er et smukt land med flot natur. Jo længere man kommer mod nord, desto mere dramatiske bliver klippelandskaberne. Landet er næsten ni gange så stort som Danmark, men der bor færre mennesker end i
Tromsø i Nordnorge er et af de steder i norden, hvor der er størst chancer for at se nordlys. Efter tre aftner med snevejr og overskyet himmel havde vi heldet med os. »De må ha’ puttet LSD eller noget andet
Mogens HansenKommentarer lukket til Elgsafari – på udkig efter skovens konge
Af MOGENS HANSEN Vi, nogle få danskere og hollændere, en tysker og en svensker, skal ud og opleve Norges største skovdyr, elgen, i fri dressur. Kun svenskeren har vildtlevende elge i hjemlandet, så vi andre er stærkt opsatte på den