Positano – så bliver Italien ikke smukkere

Det klare lys i Positano tiltrækker malere. Foto: Mogens Hansen

Af MOGENS HANSEN

En lille by med huse og bygninger, der kliner sig op ad stejle bjergskråninger. Alt er rent og ryddeligt og malet i diskrete pastelfarver. Sådan er Positano, der har under 5.000 faste indbyggere og ligger på Amalfi-kysten syd for Napoli i Syditalien.
Kommer man kørende ad den maleriske kystvej i bil, smutter man nemt forbi Positano, fordi hovedvejen løber et godt stykke oppe ad klippesiderne. Men fra den vestlige ende af byen kan man køre ned i byen ad en ensrettet, smal gade, og man kommer op til hovedvejen igen i byens østlige ende.

Men det kan være svært at parkere lovligt, så man får et nemmere besøg i Positano ved at tage dertil med en regionalbus og stå af ved den vestlige nedkørsel til byen. Herfra kan man selvfølgelig følge vejen nedad til fods, men mere oplevelsesrigt er det at benytte de trappegyder, der fører ned mod havet. Her kommer man tæt på, hvordan de lokale bor.

Oplevelsen i Positano er først og fremmest visuel, når man kigger på de velholdte huse og lader øjnene fare op og ned ad de bebyggede klippesider. Men jo tættere man kommer havnen, jo flere butikker, restauranter og cafeer er der, for Positano lever i dag først og fremmest af turisme. Byen er i flere guide-beskrivelser anført som områdets dyreste, og det fik vi bekræftet, da vi indtog en kop kaffe og et glas vin på en café. Prisen var som i Danmark, og vores land har det højeste forbrugerprisniveau i EU. Butikkerne gør meget i modetøj, men der sælges også i stor stil citronprodukter, da citron sammen med oliven er områdets største afgrøde.

Positano
Santa Maria-kirkens kuppel rager op i Positanos centrum. Foto: Mogens Hansen

De historisk-kulturelle seværdigheder i Positano indskrænker sig til kirken Collegiata di Santa Maria Assunta, hvis kuppel er beklædt med glaserede teglsten i renæssancestilen majolika. Men byen har selvfølgelig en historie. I middelalderen var den en betydelig havneby i republikken Amalfi og nåede sit højdepunkt i 1500-1600-tallet. Midt i 1800-tallet kom der hårde tider, og det førte til, at omkring halvdelen af Positanos indbyggere udvandrede, især til USA.

Steinbeck gjorde Positano kendt

Frem til 1950’erne var Positano så en fattig fiskerby, men da forfatteren John Steinbeck skrev rosende om byen i “Harper’s Bazar” i 1953, trak det turister til i massevis – og det gør byen stadigvæk.
Som sagt er oplevelsen i Positano mest for øjnene, så vi lader billeder fortælle resten af historien om en af Italiens smukkest beliggende byer.

Positano
Frodigheden præger byer og bjerge på Amalfi-kysten. Foto: Mogens Hansen
Positano
Sirlige indgange præger husene i Positano. Foto Mogens Hansen

Mogens Hansen

Mogens Hansen, journalist siden 1972. Har skrevet rejseartikler siden 1980. Var i ca. 40 år ansat på dagblade, heraf de sidste 30 år på Jyllands-Posten. Afsluttede det faste fuldtidsarbejde med 3-4 år som rejseredaktør på JP. Forsatte derefter som freelance rejseskribent for Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet, Vagabond, Turen Går Til, guide.dk, Kristeligt Dagblad og FerieBlogger.dk. Blev kåret som Årets Rejsejournalist 2014 af foreningen Danske Rejsejournalister.

Mogens Hansen has 55 posts and counting. See all posts by Mogens Hansen