Mors fordobler sit indbyggertal

Der bor omring 22.000 på Mors – eller Morsø som Limfjordsøen også kaldes – og i de kommende dage vil indbyggertallet blive mere end fordoblet i forbindelse med det årligt tilbagevendende KULTURMØDET.
Inspirationen er nærliggende. På Mors har man med misundelse set på den succes FOLKEMØDET har haft på øen Bornholm. Det, man nu har skabt, er en lidt anden model. På Mors bygger de kommede dages fællesskab bl.a. på samtaler og oplevelser omkring en række kulturtilbud. Der er også politikere og organisationer i omløb, men det hele er holdt på et lidt mere beskedent niveau.
Og det er måske ikke så underligt. Mors har nemlig et traume at slås med. Det hedder Janteloven.
Det var forfatteren Aksel Sandemose, født i Nykøbing Mors, som vel opnåede en form for herostratisk berømmelse for udvikling af den såkaldte Jantelov. Den lov, som bl.a. siger, at du skal ikke tro, at du er noget.
Sandemose forlod fødeøen lige efter anden verdenskrig. Måske var det Jante, der havde ramt ham som en boomerang.
Og lige siden har øvelsen på Mors sådan set gået ud på at sige akkurat det modsatte. Og med en vis succes: Jo, vi er noget. Mors er et ganske særligt sted.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
De sorte striber er vulkansk aske. Man kalder dem Færøernes og Islands fødselsattest

Striber af vulkansk aske på Mors

For ligesom at dokumentere det startede man på Mors for nogle år siden en proces, som man håbede ville bringe Mors (og Fur) på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Baggrunden ligger millioner af år tilbage.
Beviset, man fremførte for UNESCOs eksperter, ligger i øens særlige natur. Klinterne, som måske med lidt god vilje er det tætteste vi i Danmark kommer på en bjergkæde, er opstået som følge af den seneste istid, og afslører lag for lag en geologisk set spændende historie. Man taler ligefrem om, at man i klinten på Mors (og Fur) kan læse Færøernes og Islands fødselsattest.

Istidens bevægelser har skubbet havbunden til vejrs som i en bølgebevægelse, og det, der engang var havbund for 55-60 millioner år siden, bliver synligt. Man kan læse klintens lag næsten som årringene i et træ. For den trænede geolog, og måske også for vi andre, fortæller klinten en del af Jordens udviklingshistorie.
Blandt lagene finder man en 25 meter tyk skive af moler med markante sorte striber indlejret. Det er vulkansk aske som stammer fra den opsprækning af Nordatlanten, der skete for millioner af år siden. Det var dengang Færøerne og Island blev skabt i en søjle af ild og aske og vulkansk aktivitet. I de samme lag findes cementsten, jeg skal afholde mig fra at forklare, hvordan de er dannet, men det er her man finder fossiler, som fortæller om dyrelivet i tidernes morgen.

Mors
Selvlært fossiljjæger og nu museumschef Henrik Madsen med foto af “Luffe”

En tussegammel skildpadde

Desværre for folkene på Mors (og Fur) som havde arbejdet længe og energisk på projektet, var der folk i andre egne af landet, som også gerne ville have deres hjemegn på den samme liste. Og de havde også noget at byde ind med.
I kridtklinterne på Stevns var der også sorte striber. Man kalder det fiskeler. Også her med mulighed for at se en geologisk forekomst, som kun findes få steder. Og det endte som bekendt med at Stevns kom på den attraktive liste og ikke Mors.
Men det har naturligvis ikke slået morsingboerne af pinden. Øen er stadig noteret på UNESCOs såkaldte tentativliste og får måske en ny chance. Og måske kan en tussegammel skildpadde hjælpe dem på vej.
En selvlært ildsjæl, Henrik Madsen, som i dag er leder af Molermuseet på Mors, har gennem årtier afdækket og samlet på fossiler fra de områder, hvor man indvinder moler til brug for isolerende byggesten og kattegrus. Blandt de fundne fossiler også en del, der er så sjældne, at de kan karakteriseres som Danekræ. Og som det er tilfældet for Danefæ – fund af særligt værdifulde genstande fra historisk tid – kan også Danekræ give sin finder en fin dusør.
Henrik Madsen fandt “Luffe”. Først troede han det var et fossil af en fugl, og dem har man set mange af, men det viste sig at være skildpaddeknogler. En datter fulgte arbejdet med konservering af fundet og noterede, at skildpadden da havde nogle meget flotte luffer. Den dag fik skildpadden sit navn.

Netop det fund er ganske enkelt toppen af Danekræ. Og det indgår nu i samlingerne på geologisk Museum i København. På museet på Mors må man nøjes med et foto. Men museet rummer flere tusinde andre interessante fossilfund sammen med betydningen af den industrielle udnyttelse af moler dokumenterer dermed den kulturelle og kultur-geografiske betydning øen Mors har.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Molermuseet indeholder flere tusinde interessante fossiler

.Provector_videoWrapper {position: relative;padding-bottom: 56.25%; /* 16:9 */padding-top: 0px;height: 0;}.Provector_videoWrapper iframe {position: absolute;top: 0;left: 0;width: 100%;height: 100%;}

Klinten er fredet, men…

Det er den 61 meter høje Hanklit på Mors og den lidt lavere Knudeklint på Fur, der indgår i materialet, som er forelagt UNESCO. Begge klinter er fredede og indsamling af fossiler ved de to klinter er forbudt. I praksis er det dog svært at opretholde dette forbud. Ser man fossiljægere i området, bliver de venligt men bestemt vist bort. I stedet bliver de henvist til åbne molerbrud dels lige ved Molermuseet og dels ved Ejerslev Havn, Begge steder vil enhver på fossiljagt med lidt tålmodighed kunne finde særdeles interessant fossiler. Man skal dog være opmærksom på, at hvis fossilerne nærmer sig Danekræ-niveau, så er de Statens ejendom.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Feggesund Kro har naturligvis stegte ål på menuen. Det bliver til 30.000. Om året!

Til gengæld er der så meget andet at opleve på Mors, og som kan tilfredsstille enhver turist. Feggesund Kro på øens nordspids har naturligvis stegte ål på menuen. På et år steges rundt regnet 5 tons ål, og da der går seks pæne ål på et kilo er der altså tale om servering af 30.000 ål. Det kræver sin kok. Og stabile leverancer af smør.
Østers- og muslingefestivalen I Nykøbing Mors midt på sommeren er et hit for dem, som holder af skaldyr. Jesperhus Park er ikke kun et orgie af farverige blomster, men også en Zoo.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Højriis Slot byder på mordgåde og en gifthave

På Højriis Slot inddrages man i opklaring af en mordgåde og kan – naturligvis – opleve Danmarks eneste gifthave.

Og så vi ikke glemme Dansk Støberimuseum, som fortæller historien om fortsat aktive Morsø Jernstøberi. Jeg er selv den lykkelige ejer af en støbejernsgryde arvet i generationer i familien. Uundværlig til søndagsstegen. Og en brændeovn eller pejs fra det samme jernstøberi er jo nærmest uopslidelig.

På det kulinariske område kommer man ikke uden om Sallingsund Færgekro, som for få dage siden fik en attraktiv pris. Kroen var for nogle år siden hårdt ramt af finanskrisen, men fandt dengang ud af, at det måske var mere lønsomt at sænke prisen på overnatning og opnå tæt på 100 pct. belægning end at holde en høj pris med sløj belægning. Den holdning har man fastholdt også nu, hvor der synes at være lidt flere “frie” midler til krooplevelser på højt kulinarisk niveau.

Fordybning og inspiration omkring KULTURMØDET finder man på www.kulturmoedet.dk

Tekst og fotos: Jørn Henrik Jørgensen

Thumbnail Jørn Henrik Jørgensen

Se Jørn Henriks Jørgensens profil

Læs alle Jørn Henrik Jørgensens artikler på FerieBlogger

Jørn Henrik Jørgensen

Journalist siden 1962. Mesterlæreuddannet med kortvarigt kursus på Danmarks Journalisthøjskole. Medlem af Dansk Journalistforbund siden 1964. Ansættelser på flere provinsaviser, freelance-tilknytning til DR en årrække, studier i statskundskab (Århus Universitet) 1973-75, 1976 kortvarigt fung. chef for Grønlands Radio udsendt af Ministeriet for Grønland, derefter flerårig ansættelse Berlingske Tidende, chef for Avisradio 1984-86, 1986-88 udviklingsopgave for landsdækkende dagblad, derefter freelance med fokus på arkitektur og kurser i corporate image for mindre virksomheder, siden 1995 freelance rejsejournalist med speciale i Tyskland, Sydsverige, Nordatlanten, Nordfrankrig. Mangeårigt medlem af Danske Rejsejournalister og nu æresmedlem af denne forening.

Jørn Henrik Jørgensen has 55 posts and counting. See all posts by Jørn Henrik Jørgensen