Jazz blev født her i Louisiana

Jazz, den glade New Orleans musik

Glade mennesker, skøn musik og en dejlig stemning møder du i New Orleans, hvor jazz musikken fødtes i slutningen af 1800–tallet
jazz
Solen skinner ubønhørligt og her i de små gader i New Orleans er varmen trykkende. Inden længe når jeg frem til en større plads med bænke og et grønt område, hvor en svag brise blæser ind over parken fra Mississippi floden, der kun ligger mindre end hundred meter borte. Jeg befinder mig i den gamle franske bydel i New Orleans midt og er på udkik efter jazzens fødested. Og jeg behøver da heller ikke gå ret længe, før jeg høre de insisterende rytmer fra et traditionel jazzorkester. På pladsen foran parken har fem musikkere opstillet deres instrumenter, nogle stole m.v. og fra denne lille base spiller de jazzmusik. Rytmerne blander sig med bilernes motor summen rundt omkring i gaderne. Der er tale om et malerisk miljø her i den gamle by med de flere hundered år gamle bygninger med de franske altaner og udvendige trapper op til 4. sals højde.

DSC_0235
I en nærliggende café køber jeg mig en øl og sætter mig i solen og nyder musikken i baggrunden. Det var heri New Orleans, at jazz musikken opstod i slutningen af 1800 tallet. Byen var det eneste sted i den nye verden, hvor slaver fik lov til at eje trommer. Voodoo ritualer blev åbent tolereret, og velbesøgt af de rige såvel som de fattige, som sorte og hvide, som de indflydelsesrige og de anonyme. Det var i New Orleans, at de lyseglimtende blæseinstrumenter blandede sig med den mørke rumlen fra afrikanske trommer. De lokale musikanter tog lyden og satte den sammen med den musik, de hørte i kirker og den musik, de hørte i barer. Resultatet blev en ny musik, en vild, jublende musik.

Den ny musik fik folk til at føle sig velkommen og til at føle sig i live og som fik dem til at danse. Det de hørte, mens de dansede var en ny musik som ingen havde hørt før og ingen havde spillet før, som her i New Orleans. Jazz was born. Med dansen og musikken fødtes også måden at gennemføre den glade musik på, nemlig ved at gå gennem byens gader som i en parade spillende glad musik. Denne form for musik oplevede jeg flere gange under opholdet i New Orleans. Pludselig så jeg en gruppe på 15-20 musikkere med trommer og blæseinstrumenter gå ned ad gaden til rytmen af de glade jazztoner. Eller også kunne man på næsten alle tider af døgnet høre musiklyden fra trommer eller en trompet, når en ung eller ældre sort musiker stod på et gadehjørne og lod en glad rytme gjalde ud i den varme luft i de små gader.

DSC_0220
De lærde debatterer til stadighed, hvornår jazzen blev født. Var det i 1895, da Buddy Bolden startede sin første band. Andre vil sige 1917, da Nick LaRocca og hans Original Dixieland Jazz Band indspillede den første Jazzplade, “Livery Stabil Blues.” Men et er sikkert, Jazzen blev født i New Orleans omkring århundredeskiftet.
Nogen hævder at jazzen er ligeså amerikansk som Mississippi floden er. Jazzen blev skabt af mange forskellige kulturer i den multietniske by New Orleans. Jazzen blev ikke født på en bestemt dag, den blev skabt over en periode, og det var ikke bare én person eller et løb, der var ansvarlig for at skabe den. Det var et møde, og blanding af de essenser og følelser af mange mennesker, af mange kulturer.
Holder du af traditionel jazz og vil opleve stemningen i jazzens fødeby, så er stedet New Orleans, i den amerikanske sydstat Louisiana. En tur gennem den franske bydel i New Orleans giver dig en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Du kan samtidig kombinere musikoplevelsen med at prøve byens kulinariske mangfoldighed på et utal af restauranter, hvor fisk og skaldyrsretter er i højsædet. Velkommen til jazz i New Orleans.

DSC_0276

Fakta Louisiana

Stat i det sydlige USA ud mod Den mexicanske Golf. Subtopisk klima
Cirka 5 mio. indbyggere
Godt 3 gange større end Danmark
135.382 km2
Største by New Orleans med cirka .700.000 indbyggere
USA’s længste flod Mississippi/Missisuri løber igennem byen og
Udløber i Golfen cirka 30 km fra byen.
1/3 af befolkningen er hvide, mens resten er af Afro-amerikansk afstamning.
Der er daglige flyforbindelser fra Europa blandt andet via London og Amsterdam til New Orleans
Pris tur/retur fra 4500 kr.

Aage Krogsdam

Freelance rejsejournalist og kasserer i Danske Rejsejournalister. Har rejst over det meste af verden, og har speciale i bl.a. Australien, Canada, Cypern, Finland, Grønland, Israel, Island, Malta, New Zealand, Nicaragua, Norge, Rusland, Sverige, Storbritanien, Sydafrika, Tyskland, USA, Venezuela og Østrig.

Aage Krogsdam has 49 posts and counting. See all posts by Aage Krogsdam